Jeg har lige haft fødselsdag, jeg er nu 48 år.
Jeg er ikke ung, men jeg er heller ikke gammel. Jeg har en alder, hvor jeg kan fortælle om, hvad jeg lavede for 30 år siden, men jeg kan også tænke 30 år frem.
Jeg har stadig drømme, der kan føres ud i livet, men jeg har også mange erfaringer og oplevelser jeg kan referere til.
Alder og at være sig sin alder bevidst, hvad er egentlig det?
Det er meget forskelligt og også lidt tilfældigt hvordan vi lever og udfylder vores liv.
Jeg har altid haft en tro på mig selv og på fremtiden, og har ikke været bange for, at gøre noget andet end hvad flertallet syntes, at man skulle.
Jeg har udlevet flere drømme, og i mange år har jeg ikke haft ansvaret for andre end mig selv. Det har været herligt og frit.
Til gengæld er det også superdejligt at have ansvaret for andre, at have ansvar for at mine børn har det godt, at de vokser op til at blive nogle dejlige mennesker.
At være 48 år med små børn gør, at jeg på ingen måde føler mig gammel.
Jeg er her, jeg er mor, og jeg gør omtrent det samme, som andre mødre med børn gør.
Da min mor blev 48 år, var jeg selv 24 år, og havde været flyttet hjemmefra i 5 år.
Sjovt at tænke på hvor forskelligt vores liv har formet sig. Der er ikke noget, der er rigtigt og noget der er forkert. Tilfældet og skæbnen har stor indflydelse, men det at have fået børn er fantastisk. Så er det ikke så væsentligt i hvilken rækkefølge det sker. De har givet en hel ny værdi til mit liv, og en udefinerbar tilfredshed over at kunne give stafetten videre til fremtidige generationer.
Jeg er 48 år, min mand er 50+ år, vores søn er 5 år og vores datter er 4 år.
Er det ikke fantastisk?
Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.
Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.
Tillykke med dagen :o) Og hvor er det dog befriende at læse at du trives godt med din situation med at være 40+ og have små børn. Jeg ville ønske at jeg kunne gøre dig kunsten efter – jeg er selv 45 med ældstesøn på 6 år og tvillinger på næsten 2 år. Jeg har endnu ikke set min alder i øjnene og undgår altid emnet når jeg henter ungerne i institutionen og som det jo sker- falder i snak med de andre mødre der alle er omkring 30 år og som synes at de ihvertfald godt kan mærke alderen trykke…
Hej Karen. Jeg synes, det er sejt, at du har en på 6 år samt tvillinger på 2 år. Der er ikke noget at skamme sig over aldersmæssigt, du er sikkert mindst lige så god en mor som andre. Det kan i øvrigt også være, at der gemmer sig andre 40+ mødre i din institution, det er ikke altid til at se. Jeg synes det er lidt ærgerligt, at vi går så højt op vores nøjagtige alder, for i og med man har børn på samme alder, er man på den måde samme sted i livet.
Men jeg må da tilstå, at det ikke var mig, der fortalte alle på min søns fritidshjem, hvor gammel jeg blev – det fortalte HAN.