Det er overskriften på en artikel i Alt for Damerne i uge 32.
Inden vi tog på sommerferie i Grønland, blev jeg interviewet af journalist Louise Gade Sig fra Alt for Damerne. Jeg deltog sammen med to andre, i et tema omkring at få børn som 40+. Udover mig, som førstegangsfødende 40+, var der en mor, der fik sit tredje barn, samt en selvvalgt enlig mor. Da jeg så artiklen blev jeg positivt overrasket.
Den er smart sat op, med store, flotte store billeder. Jeg vil ikke refere indholdet, du kan selv læse den, måske har du overnikøbet købt bladet. 🙂
Jeg er glad for, at der ikke blev cirklet for meget rundt om dårlige ting ved at blive 40+ mor. Jeg har mødt nogle (yngres) forestillinger om, at det må være meget hårdt og svært at være 40+ mor. Det synes jeg er ærgerligt, for jeg vil mene, at hvis man gør op med sig selv, at man kan og vil og beslutter at få et barn, selvom man har passeret 40-års milepælen, så er man også fuldt kapabel til at leve op til det ansvar, som man vælger at tage på sig. Selvfølgelig kan det være hårdt at være mor ind imellem, men det kan det for alle uanset alder.
For mig er det dejligt og sjovt at have børn. Jeg har indrettet mit arbejdsliv efter det, så jeg kan have den tid sammen med mine børn, som de har behov for. Det passer rigtigt godt ind i mit liv nu, og jeg synes, jeg har rigtig meget at give dem. Tid og overskud er et vigtigt parameter i et barns liv, og det er netop det, jeg kan give dem. Jeg kan være til stede, og har ikke et halvt ben ude af døren på vej til næste trin på karrierestigen. Jeg er her, jeg har tid, fordi det er det, jeg prioriterer nu. Jeg går ikke glip af noget, og er glad for mit valg, og den afklarethed tror jeg smitter af på børnene.
Selvom jeg personligt endnu ikke er kommet i overgangsalderen, så ved jeg, at den er lige rundt om hjørnet. Og med det i mente, er det endnu mere fantastisk, at jeg har fået mine to vidunderlige børn, det var virkelig sidste udkald. For selv om jeg på ingen måde føler mig gammel, har kroppen jo en biologisk grænse for, hvor længe man kan blive gravid.
Men det jeg ville sige var: Tak for artiklen Alt for Damerne, den er virkelig flot.
Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.
Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.
Dejlig artikel og dejligt billede. Meget livsbekræftende. Og tak for en rigtig god hjemmeside. Det er dejligt at møde andre mødre over 40 med små børn 🙂
Tak Helle. Det er også derfor jeg skrev bogen og lavede mor40.dk. Jeg bliver aldrig træt af at høre andre 40+ mødres historier. 🙂