Hvad skal din lille ny baby hedde

navngivning

Det er svært at finde et godt navn, og et stort ansvar at have på sig, for den lille ny skal jo bære sit navn resten af livet.
Navnet skal passe godt sammen med efternavnet, men initialerne må helst heller ikke danne grund for mobning.

Verden er jo i forandring, globaliseringen er en realitet og det er altså irriterende at hedde noget, som folk fra andre lande overhovedet ikke kan udtale.
Især hvis barnets arbejdsplads i fremtiden bliver international.

Der er i det hele taget meget at forholde sig til, og det dur nok ikke, det der med at det kan barnet altid lave om, når de bliver ældre.
For det gør de jo nok ikke.

Det navn vi får af vores forældre, bliver en del af vores identitet.

Det kan også være at du har fundet det bedste navn til din baby, men at din mand overhovedet ikke er enig.
Da mine forældre skulle finde et navn til min bror, kunne de ikke blive enige.
Det endte med, at de hang papirlapper med forslag op, og kastede så dartpile efter, og valgte på den måde et navn.
Som han så fik.

Hvis du vil finde et sjældent navn til dit barn, så kan du eventuelt vælge et af de navne, der var meget populære i din egen generation.
Mit navn, Tine,  er for eksempel et meget sjældent navn at give en nyfødt.
Tidligere almindelige navne som Kirsten, Hanne og Mette som der er flest, der hedder i Danmark, er meget sjældne til nyfødte.
Ligeledes med Peter, Jens og Lars der er mest almindeligt blandt drengenavne i hele befolkningen, bliver færre end 10 årligt navngivet.
Til sammenligning var der sidste år over 200 nye Alma’er, Freja’er og Sofia’er.
Og hos drengene flere end 200 nye Willian, Lucas og Malthe.

Der er flere måder at komme videre på, og finde et godt navn.

  • Du kan vente til efter fødslen og se på din nyfødte og ”mærke” hvad det rigtige navn er.
  • Find et navn i slægten, et af den lilles bedste- eller oldeforældres navne.
  • Du kan også sætte dine navneforslag til afstemning på Facebook, eller høre hvad andre vil foreslå.

Men internettet er også en herlig uudtømmelig kilde til inspiration.
Der kan du se på nogle af de mange hjemmesider, der hjælper på vej med at finde et godt navn.
Her er nogle links til inspiration:
Navne til nyfødte: http://dst.dk/da/Statistik/emner/navne/navne-til-nyfoedte
Hvor mange hedder… http://dst.dk/da/Statistik/emner/navne/HvorMange
Navnebetydning: http://www.navnebetydning.dk/
Navnegenerator: http://graviditet-og-barn.dk/efter-graviditeten/navne/navnegenerator.html
Navnefinder: http://www.min-mave.dk/navne/

Og hvis du vil læse lidt om at blive 40+ mor, så koster Mor – sidste udkald kun 135 kr nu inklusiv forsendelse. Du kan købe den HER. Så har du dejlig hyggelig og inspirerende læsning i sommervarmen.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar øverst i taleboblen. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.