I sidste indlæg påpegede jeg forskellen på fokus på faderens alder i forhold moderens. At den overvejende fokus var på, hvor gammel mor var. Dette set i forhold til, at faderen rent faktisk videregiver flere mutationer til sit barn, når han er 40+.
Nu har jeg fundet en anden artikel, der tager lidt af brodden. Artiklen refererer til en forskning fra antropologisk afdeling på Northwestern Universitet i USA. Der har de undersøgt længden på den del af kromosomerne, som afgør hvor gammel man er i stand til at blive. Hvis de er længere, kan man blive ældre. De fandt en klar sammenhæng mellem kromosomdelens længde og faderens alder. Hvis faderen var ældre videregav han en evne til at blive ældre til sine børn. Og hvis faderens egen far også havde været ældre, var der en endnu større sandsynlighed for, at hans børn ville få den genetiske mulighed for at blive ældre. Så selvom der med en 40+ mands sæd er flere mutationer, mener forskerne at fordelene, der også omfatter bedre immunforsvar, langt opvejer ulemperne.
Du kan læse artiklen fra jyllands-posten.dk her.
Det er jo godt nyt for alle os, der har en far til vores børn, som var 40+, da han gjorde os gravide. Godt nok har han leveret nogle mutationer, men mange af dem er af positiv karakter.
I øvrigt mener jeg ikke, man skal bekymre sig så meget over ens alder, så længe man føler, at man har overskud til sine børn. Ganske vist er hverken mor eller far så fysisk stærk som 40+, som da de var yngre, men de har til gengæld så meget andet at give videre til sine børn, som ikke kræver fysisk råstyrke.
Og det er jo dejligt at vide, at far alder giver børn, der bliver stærkere og kan leve længere.
Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.
Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.