40+ og uden børn


Måske sidder du og læser dette indlæg, på en dejlig, solskinsfyldt dag i april og mærker, at foråret endelig er på vej. Du kan mærke det spirende liv omkring dig, og tænker måske lidt på det der med at få børn.

Hvis du er omkring 40 år, og endnu ikke har fået børn, så er det nu, du skal til at beslutte, om du vil være mor på et tidspunkt i dit liv.

Det at få børn, er som at starte på en ny og spændende rejse, hvor vejen er lang og fuld af overraskelser og omveje. Der vil være mange smukke dage med ro og harmoni, men du vil ikke kunne komme udenom regn og stormvejr.

Hvis du sidder med den slags tanker, så kan du prøve at reflektere lidt over, hvorfor du gerne vil have børn.

  • Er det fordi, du mener, at det er meningen med livet?
  • Er det fordi, du dybest set ønsker at glæde dine forældre?
  • Er det for at føle, at du ikke kun har levet for dig selv?
  • Er det for at booste det faldende børnetal?
  • Har du en forventning om, at du vil opleve den ultimative kærlighed ved at få børn?
  • Ønsker du at få børn, for at have nogle at videregive alle dine erfaringer eller oplevelser til.
  • Er det fordi du er lidt bange for, at blive helt alene i verden, når du engang er blevet ældre.
  • Eller er det bare FORDI.

Alle disse tanker vil være af egoistisk karakter. Men hvis du på et tidspunkt får børn, vil det hele ikke længere handle om dig. Så vil du sandsynligvis blive mere optaget af, hvad du kan gøre for dit barn, frem for hvad det vil give dig. Du vil også opleve, at blive udfordret på nye måder, og du vil lære dig selv, din partner og dine egne forældre at kende på en ny måde.

Har du lyst til at dele dine tanker med andre som dig, så skriv en mail eller en kommentar, det er så dejligt at dele.

Så du Charlotte og mig i TV2 Lounge?


I flere måneder har jeg siddet alene ved min computer og arbejdet på min bog “Mor – sidste udkald.” Det har været en spændende proces, der har været mange ting at tage stilling til, og meget nyt der skulle læres. Generelt har jeg  holdt lav profil omkring min og mine børns alder, men når bogen så er trykt, pressemeddelelsen sendt ud, så begynder der at komme respons fra medierne. Pludselig finder jeg mig selv, sammen med Charlotte, en af mødrene fra bogen, i TV2 Lounges bløde sofa i et direkte TV interview. En spændende oplevelse, men også lidt grænseoverskridende at sidde og tale om personlige overvejelser og om fordomme i en direkte udsendelse. Der er heldigvis ikke noget at skamme sig over. Jeg er mor, jeg var 42 år, da jeg fik mit første barn og næsten 44 år, da jeg fik min datter.

Der er fordele og ulemper ved min alder, men i virkeligheden er det jo meget livsbekræftende, at så mange af os kvinder, føler os stærke nok til at få børn som 40+.

I TV indslaget, var der mest fokus på fordomme og karriere, ikke så meget på selve indholdet af bogen. Men på 8 minutter, kan man ikke nå meget. Det gode ved at deltage i indslaget har været, at flere kvinder, der overvejer at få børn i en senere alder, nu kender til “Mor – sidste udkald”  og vil blive bekræftet i, at det er helt i orden.

Sitet mor40.dk er endnu ikke helt optimalt. Hen af vejen forbedrer jeg det, det kommer lidt af gangen, jeg skal lære WordPress og meget andet undervejs. Mit håb er, at mange 40+ mødre vil finde dette site og få lyst til at deltage aktivt med udveksling af erfaringer og betragtninger.

Hvis du har lyst til at se indslaget fra TV2 Lorry, er der et link her.

Hvis du vil købe bogen, så send en mail til mig, så sender jeg betalingsoplysninger. Indtil den 8. april koster den kr 200,- + forsendelse, mod normalpris på kr 239,-. Ellers kan den købes hos diverse boghandlere.

Mor-sidste udkald Omslag IKON

Send til: kontakt@mor40.dk

Og hvis du har læst bogen, og vil give ris, ros eller andre kommentarer, så skriv til mig på kontakt@mor40.dk, så sætter jeg det ind det rigtige sted.