Donorbørn


Der er mange forskellige grunde til, at kvinder er over 40 år, når de får børn.

Nogle kvinder har fravalgt at få børn tidligere i livet, andre har fået børn tidligere, men finder ny mand og stifter ny familie. Men der er også mange, som ikke har fravalgt at få børn før. Det er bare ikke lykkedes, at få børn da de ville. At kvinden ikke kan blive gravid, er ikke altid kvindens skyld, det kan også være manden, der har forringet sædkvalitet. Mange i den situation, går igennem mange strabadser og hvis ønsket om barn stadig er meget højt, kan parret i sidste ende vælge at få donorsæd eller donoræg.

Der er også kvinder, der vælger at få barn helt alene, uden en egentlig far. Lisa der fortæller i “Mor sidste udkald” valgte anonym donorsæd, da hun blev selvvalgt enlig mor.

Uanset om det er selvvalgte enlige mødre, eller par der vælger at bruge en donor, er der en mange ting at forholde sig til, mange overvejelser at gøre sig. Netop det har sociolog og forfatter og Kirsten List Larsen skrevet en bog om: “Far, mor og donorbarn.”

2013 03 Far mor og donorbarn omslag

Hun har skrevet en bog, der kommer rundt i alle hjørner og afkroge i forbindelse med af valg af donor. Hun har oplistet de mange problemstillinger, der er at tage stilling til, og Kirsten List Larsen, hjælper læseren godt på vej, med utrolig mange relevante spørgsmål, som hun anbefaler, at læseren tager stilling til.

I starten af bogen pointerer hun, at den enkelte læser skal gøre op med sig selv, hvordan bogen skal bruges. På den måde, vil læseren blive provokeret til at erkende eget standpunkt.

Bogen er bygget op omkring 10 kapitler, der undervejs er krydret med relevante interviews:

  • Fakta om donation
  • Beslutningen om at bruge donor
  • Genetikkens betydning for valget
  • Anonym eller ikke-anonym donor
  • Parforholdet er altafgørende
  • Den vigtige tilknytning
  • Når forældrene fortier tilblivelsen
  • Konsekvenser ved at fortie
  • Tal med dit barn om tilblivelsen
  • Sådan gør du helt konkret

Kirsten List Larsen anbefaler endvidere, at man laver sin egen Barnets Bog. Hun har udarbejdet en skabelon, som er til salg på: kirstenlistlarsen.dk/donorbarnets-bog

farmorogdonorbarn.dk er en hjemmeside målrettet familier med donorbarn eller kommende donorbarn. Her kan man tilmelde sig nyhedsbrev, læse om arrangementer og lignende.

“Far, mor og donorbarn” blev udgivet i oktober 2012, er på 140 sider og til salg både som almindelig bog og e-bog. Kan købes i boghandlere og gennem Kirsten List Larsens hjemmeside: kirstenlistlarsen.dk.

 

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet på mor40.dk, så bliver du holdt ajour med det nyeste.

Du er som altid meget velkommen til at komme med kommentarer. Du kan også sende mig en mail på kontakt@mor40.dk