Donorbørn Archives

5. maj 20147. oktober 2015

40+ mødre i medierne og hvorfor

Ind imellem finder medierne frem til mor40.dk.
Det kommer lidt i bølger, men det er sædvanligvis, når der har været et opsigtsvækkende indslag i pressen.
For ikke så længe siden var det solomødrene som Øjvind Lidegaard havde udtalt sig omkring.
Læs evt: Solomor: Mit barn trives som alle andre.

Sidst var det Thomas Søbirk Petersens indlæg om, at kvinder over 45 år også skulle kunne tilbydes kunstig befrugtning.
Læs evt: Skal kvinder over 45 år kunne få børn med kunst befrugtning?

Når jeg bliver kontaktet, er det som regel fordi, de gerne vil bruge en af de cases, jeg har med i min bog, “Mor – sidste udkald,” hvor 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+.
I bogen har jeg ikke søgt efter ekstremerne, men blot et bredt udpluk af hvem kvinder, som får børn som 40+, for eksempel kan være.

Til bogen har fundet så forskellige kvinder, at så mange forskellige scenarier som muligt kan blive beskrevet gennem 10 historier.
Når medierne så bruger et af mine cases, er det som regel for at beskrive situationer som på det tidspunkt er brændvarme.
På et tidspunkt var Lisa meget efterspurgt, da hun er selvvalgt enlig mor til to børn med ukendt donor.
Da der var meget snak om den 45-årige mødre, var det Annie i bogen der var efterspurgt, da hun var 46 år, da hun blev mor for anden gang.
Hun blev interviewet til Politikens netavis den 15. april 2014.

Forskellen på når Janni taler med Politiken og når hun fortæller i “Mor – sidste udkald” er, at i bogen er der mere fokus på overvejelserne, og hvordan mødrene rent praktisk får det til at fungere i dagligdagen.
Selvom der er en del debat i øjeblikket om de pressede børnefamilier, er det ikke det der bliver talt om i medierne med 40+ mødrene.
Og det er egentlig ærgerligt, for i fortællingerne i bogen er der mange forskellige forslag til, hvordan dagligdagen fungerer bedst.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

10. april 201422. april 2015

Skal kvinder over 45 år kunne få børn med kunst befrugtning?

DR2 Deadline tog tirsdag den 8. april 2014 emnet op til debat mellem filosof Thomas Søbirk Petersen og Lillian Bondo fra jordemoderforeningen.

Thomas Søbirk Petersen argumenterede for, at kvinder op til 55 år skulle kunne få foretaget kunstig befrugtning, uden at det skulle være strafbart.
Som det er i dag, vil en læge eller anden sundhedspersonel, kunne få 4 måneders fængsel for at hjælpe en kvinde på 46 år og derover til at blive gravid gennem fertilitetsbehandling. Han pointerede også, at kvinder over 45 år selv er i stand til at træffe beslutning omkring graviditet for eget vedkommende.
Lillian Bondo begrundede forbuddet med, at der var alt for store risici forbundet med en graviditet for kvinder i den alder.

Du kan se klippet her, ca 19 minutter inde:

http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-581#!

Der fødes omkring 60.000 børn om året.
De sidste par år har tallet dog været faldende, og i 2013 blev der kun født godt 53.000.
På trods af det drastisk faldende fødselstal, er der en gruppe kvinder, der fortsat føder børn og det er 40+ kvinderne.

Det at få børn er efter præventionsmidlets opfindelse, et valg vi selv træffer.
Og vi træffer det, når vi føler, at vi er parate til at få børn og når vi føler, vi har fundet den rette partner at få børn med.

Der er dog nogle kvinder, der vælger at få børn alene, uden en mand.
Det er en stærk og selvstændig beslutning, og der er ingen tvivl om at de har gennemtænkt deres situation grundigt. Og at de vil blive lige så gode mødre for deres børn, som alle andre mødre.

I statistikken kan vi se, at der var 114 mødre over 45 år, der sidste år fik børn og af dem var de 31 førstegangsfødende.
Det er en høj alder at få sit første barn i, men det er de sikkert selv fuldt ud klar over.
Men hvis de har mærket med sig selv, at de har energien og overskuddet til at sætte et barn i verden, så er det da fint.
Hellere en gennemtænkt og overvejet graviditet end et uheld hvor barnet fra starten af ikke er ønsket.

I stedet for at pege fingre af de reelt meget få mødre, der vælger at få barn sent eller alene, så synes jeg hellere, vi skal byde de nye danske verdensborgere velkommen til livet.

Det er da dejligt med ønskebørn, hvad kan vi som samfund ønske os mere?

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

25. februar 201422. april 2015

Solomor: Mit barn trives som alle andre

Politiken startede i søndags den 23. februar en serie om de stærke kvinder.

Her blev der i første omgang sat fokus på kvinder, der vælger at få børn alene og især kvinder på 40+.
Det kommer i kølvandet på Øjvind Lidegaards udtalelser i sidste uge, hvor han kritiserede de selvvalgt enlige solomødre.
Læs blogindlæg: Flere børn bliver født af en mor, der er fyldt 40 år.

Politiken har taget bolden op og sætter fokus på emnet, på en mere nuanceret måde end one-liners i radio og tv-indslag.

I artiklen Solomor: Mit barn trives som alle andre, fortæller Pia Olsen om sit valg om at få barn alene efter et forlist forhold som 39-årig. Hun er nu mor til 5-årige Karla, som hun har fået ved hjælp fra en donor.

Pia Olsen, som er journalist, har skrevet nogle børnebøger sammen med sin datter om at være barn af en sæddonor. Desuden har hun skrevet bogen “Mor uden far” og snart kommer hendes næste bog “Alene om opdragelsen”.

I artiklen står også en anden kvinde frem, Signe Fjord. Hun har også valgt at få et barn på egen hånd, og har skrevet bogen “Selvvalgt singlemor til donorbarn – Beslutningsprocessen”.

Hun fortæller blandt andet, at det betyder mindre at barnet ingen far har, når barnet er blevet 4-5 år.
Hun henviser til en undersøgelse af børn af solomødre fra Cambridge University, som viser, at børnene trives bedre end børn af enlige mødre, som ikke selv har valgt at blive det.

Kvinderne i artiklen har ikke fravalgt en mand i deres liv, men de påpeger at kernefamilien ikke er den eneste familieform, da der i gennemsnit er 40% der ender med skilsmisse.

Jeg synes, det er spændende, at Politiken har taget emnet op.
Her får kvinderne en stemme, frem for blot at blive stemplet som anonyme, ensomme personer, der får barn af kedsomhed.

Det viser sig, at kvinder der tager beslutningen om at få familie på egen hånd, har gennemtænkt det meget grundigt forinden.
Der er blevet gennemtænkt mulige scenarier mere gennemgribende end hvad de fleste kommende mødre almindeligvis gør.
Det pointerede Lisa også i “Mor – sidste udkald“, for som solomor, står man helt alene om forældrerollen, også når man brækker et ben.
Hvor mange kommende mødre i parforhold har for eksempel gennemtænkt, hvad der skal ske, hvis vi skulle dø for tidligt?
Det har det absolutte flertal af solomødre gjort og har derfor skrevet et børnetestamente.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

17. februar 201422. april 2015

Flere børn bliver født af en mor, der er fyldt 40 år

Artikel i Kristeligt Dagblad i dag den 17. februar 2014.

Du kan læse artiklen her i pdf, eller følge link til www.kristeligt-dagblad.dk

Professor og overlæge ved Rigshospitalets gynækologiske afdeling, Øjvind Lidegaard, ser et stort problem ved, at flere kvinder som 40+ vælger at få barn alene.

Han fortæller, at for 8 år siden mødte han en selvvalgt enlig mor pr kvartal, nu møder han en hver dag.

Ifølge tallene fra Dansk Fertilitetsselskab blev 268 børn i 2012 født af kvinder over 40 år, ved fertilitetshjælp. Selskabet vurderer at 10 procent af dem er enlige.
Det vil sige omkring 30 børn.
Øjvind Lidegaard mener dog, at det tal reelt er større, fordi en del enlige kvinder tager til udlandet for at købe befrugtede kvindelige æg.
Det må vist være et postulat, at en del enlige kvinder tager til udlandet for at købe æg.
Men lad os bare runde op og antage at der fødes 100 børn om året af kvinder uden en mand.
Er det så et stort problem ud af de knap 60.000 der fødes årligt.

Og hvem siger, at børn af kvinder, der har valgt at blive mor, på trods af at de er 40+ og på trods af, at de er alene, at de er dårlige mødre?

Øjvind Lidegaard udtaler også, at hvis man får barnet som 40-årig alenemor, er der 20 gange større risiko for, at barnet bliver forældreløst, inden det er 18 år, end hvis barnet havde to forældre på 40 år.
20 gange større? Det lyder ret usandsynligt, at der skulle være 20 gange så høj risiko for at dø, fordi man er singlemor, fremfor hvis man har en mand.

Gennemsnitslevealderen for kvinder i Danmark er over 80 år.
Så fordi man får barn senere, er risikoen for at blive ramt af en lastbil eller få kræft ikke større end for gennemsnittet. Desuden har flere forskellige undersøgelser vist, at kvinder der får børn senere i livet, lettere kommer igennem overgangsalder, kriser og generelt er sundere og lever længere.

Øjvind Lidegaard påpeger også, at der sker en naturlig udvælgelse og kvalificering ved at blive kærester og den vej få børn. At man på den måde viser sig familieegnet.
Jeg synes, man skal passe på med at være alt for fordomsfuld og nedsættende overfor andre mennesker.
Og kvinder der vælger at få barn alene uden en partner, kan uden tvivl være meget kvalificerede mødre.

Selvvalgte enlige mødre er ikke nødvendigvis ensomme.
De fleste har et godt, stort netværk, som de trækker på.
Børnene er uden tvivl ønskebørn, men de lærer desuden at være rummelige overfor andres måde at leve på.

At børnene så vokser op uden far, er en anden snak.
Jeg tror, det er bedst at kende sit biologiske ophav, og vigtigt at have en far i barndommen.

Men det er lidt for arrogant at nedgøre de selvvalgte, enlige mødre, som Øjvind Lidegaard bliver citeret for i artiklen.

Vi må ikke glemme, at det er vigtigt for vort samfund at vi får børn.

Så hvis der er nogle stærke singlekvinder, der tør tage den kamp op, fordi de ikke kan finde en egnet og duelig mand, så alt respekt for dem.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

16. april 201322. april 2015

Donorbørn

Der er mange forskellige grunde til, at kvinder er over 40 år, når de får børn.

Nogle kvinder har fravalgt at få børn tidligere i livet, andre har fået børn tidligere, men finder ny mand og stifter ny familie. Men der er også mange, som ikke har fravalgt at få børn før. Det er bare ikke lykkedes, at få børn da de ville. At kvinden ikke kan blive gravid, er ikke altid kvindens skyld, det kan også være manden, der har forringet sædkvalitet. Mange i den situation, går igennem mange strabadser og hvis ønsket om barn stadig er meget højt, kan parret i sidste ende vælge at få donorsæd eller donoræg.

Der er også kvinder, der vælger at få barn helt alene, uden en egentlig far. Lisa der fortæller i “Mor sidste udkald” valgte anonym donorsæd, da hun blev selvvalgt enlig mor.

Uanset om det er selvvalgte enlige mødre, eller par der vælger at bruge en donor, er der en mange ting at forholde sig til, mange overvejelser at gøre sig. Netop det har sociolog og forfatter og Kirsten List Larsen skrevet en bog om: “Far, mor og donorbarn.”

Hun har skrevet en bog, der kommer rundt i alle hjørner og afkroge i forbindelse med af valg af donor. Hun har oplistet de mange problemstillinger, der er at tage stilling til, og Kirsten List Larsen, hjælper læseren godt på vej, med utrolig mange relevante spørgsmål, som hun anbefaler, at læseren tager stilling til.

I starten af bogen pointerer hun, at den enkelte læser skal gøre op med sig selv, hvordan bogen skal bruges. På den måde, vil læseren blive provokeret til at erkende eget standpunkt.

Bogen er bygget op omkring 10 kapitler, der undervejs er krydret med relevante interviews:

Fakta om donation
Beslutningen om at bruge donor
Genetikkens betydning for valget
Anonym eller ikke-anonym donor
Parforholdet er altafgørende
Den vigtige tilknytning
Når forældrene fortier tilblivelsen
Konsekvenser ved at fortie
Tal med dit barn om tilblivelsen
Sådan gør du helt konkret

Kirsten List Larsen anbefaler endvidere, at man laver sin egen Barnets Bog. Hun har udarbejdet en skabelon, som er til salg på: kirstenlistlarsen.dk/donorbarnets-bog

farmorogdonorbarn.dk er en hjemmeside målrettet familier med donorbarn eller kommende donorbarn. Her kan man tilmelde sig nyhedsbrev, læse om arrangementer og lignende.

“Far, mor og donorbarn” blev udgivet i oktober 2012, er på 140 sider og til salg både som almindelig bog og e-bog. Kan købes i boghandlere og gennem Kirsten List Larsens hjemmeside: kirstenlistlarsen.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet på mor40.dk, så bliver du holdt ajour med det nyeste.

Du er som altid meget velkommen til at komme med kommentarer. Du kan også sende mig en mail på kontakt@mor40.dk