For et par dage siden havde Politiken en artikel:
Hver femte baby i EU har en mor på over 35 år
Sådan er det også i Danmark, 21,4 % af de fødende i 2013 var over 35 år.
Jeg har kigget lidt på de nyeste fødselsstatistikker på Statens Seruminstitut.
Især en ting springer i øjnene.
Det er det faldende fødselstal.
Siden 2010 har fødselstallet været stærkt faldende, det er faktisk faldet med mere end ti procent (11,7%) på bare fire år.
Hvorfor er det det?
Hvad er det som gør, at så mange har fravalgt at få børn i de senere år?
Er det krisen?
Er kommende forældre bange for, at de ikke har råd til et barn?
Artikler som dagens i Politiken: Danske børn ‘koster’ en million kroner i gennemsnit, vil naturligvis afskrække en del.
Men hvad er bedst: at have en familie og ingen penge, eller at have penge og ingen familie?
Jeg vil sige, at familien er vigtigere end pengene.
1 million kroner lyder jo også af rystende mange penge, men det skal ses over hele barnets liv. Og i gennemsnit. Det kan sagtens gøres meget billigere.
Som Charlotte i Mor – sidste udkald fortæller, er en god ting ved at få børn lidt senere, at de har fået så meget tøj og udstyr af venner med ældre børn, at de første par år har været stort set omkostningsfrie.
Det kan også være at mange ikke har fået børn, fordi de ikke kan, selvom de gerne ville?
Jeg kender flere der først har fået senere af netop den grund.
Der er mange faktorer der påvirker vores evne til at blive gravide, og en af dem er stress. Hvis man stresser over ikke at kunne blive gravid, eller over sin arbejdssituation, så kan det godt være en grund til at barnet bare ikke kommer.
Men gør det egentlig noget, at vi som samfund ikke får så mange børn?
Ja lidt.
Et fald på mere end 10 % fødte børn på landsplan i løbet af bare fire år, vil have konsekvenser allerede nu, med færre børn i institutionerne.
Og om få år i skolerne.
Flere ledige pædagoger og lærere til følge.
Jeg tror nu ikke, vi skal være bekymret for om samfundet bryder sammen, fordi vi ikke får så mange børn i en periode.
Befolkningsantallet vokser nemlig alligevel.
I 2013 var der et fødselsoverskud på 3416 (dvs fødte minus døde).
Til sammenligning var der en nettoindvandring (indvandring minus udvandring) på 32911.
Så i 2013 var befolkningstilvæksten på over 36.000.
Men da de fleste indvandrede er voksne, eller store børn, vil gruppen af ældre vokse, også set i lyset af at vi lever længere.
Hvem skal så passe os, når det bliver vores tur til at blive gamle?
De børn vi aldrig fik eller robotter?
Som en af mødrene siger i “Mor – sidste udkald”: “Man kan fortryde de børn, man ikke fik, men jeg tror ikke, man kan fortryde de børn man får.”
Jeg har i hvert tilfælde ikke fortrudt mine.
Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar øverst i taleboblen. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.
Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.