BLOG - Side 2 af 5

5. november 20145. november 2014

Mødestedet – et forum til 40+ mødre

I sidste uge fik jeg en mail fra en læser af Mor – sidste udkald.

Hun skrev:

Hej Tine
Tak for en fantastisk bog!
Hold da op hvor blev jeg glad for at se at du har oprettet et forum og
en hjemmeside. Men øv hvor blev jeg ked af at konstatere, at
mødestedet eller bloggen slet ikke bliver brugt - eller gør den?
Med venlige hilsner
L

Og jeg vil give L ret.

Det er rigtig ærgerligt, at der ikke er nogen, der bruger det, for jeg ved at mange ville ønske, at der var liv der.

Derfor vil jeg opfordre alle jer, der læser med, til at kigge lidt på Mødestedet.
Måske har du lyst til at skrive lidt om jer selv. Eller måske søge efter ligesindede i det område hvor i bor, eller hvad I nu har lyst til.

Jeg har oprettet forummet med brugernavne, for at undgå spam fra andre lande, men der er fuld anonymitet, så jeres mail bruges bare til at systemet sender jer en mail, hvis der bliver svaret på et indlæg.

Læs også introduktionen til Mødestedet, da jeg oprettede det.

Jeg håber at møde jer i forummet, det kunne være så hyggeligt.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

2. oktober 201422. april 2015

Septemberdebat på dr.dk og det at blive ældre forældre

På DR.dk tog de sidst i september emnet om børn op igen.
I en debatartikel spørger de om, hvad der er vigtigst: at have en lang ungdom, hvor man kan gøre, hvad der passer én, eller stifte familie mens tid er.

De fleste der deltog i debatten, havde fået børn, mens de var i 20’erne.
Og var glade for det.
Nogle af dem mente, at det var helt fint, at få børn mens de var studerende, mens andre mente det modsatte.
Generelt var de fleste dog ret enige om, at det ikke var godt at få børn sent.
Der var endda én, der bebrejdede sine egne forældre, at da havde fået hende, da de selv var sidst i 30’erne. At de nu var for gamle til at være noget for hendes børn.

Det er en dårlig idé, at nedgøre de flere og flere i 30’erne og 40’erne der vælger at få børn.
Der er utrolig mange grunde til, at folk får børn senere.
Men uanset hvorfor er ældre forældrene generelt helt og aldeles afklarede omkring, at de har overskud og plads i deres liv til børn.
Selvom vi hører om faldende fertilitet og risiko for downs syndrom, så bliver langt de fleste gravide uden indgreb og gennemlever en helt normal graviditet og fødsel.

Der bliver dog fra medierne ofte sat fokus på hvor hårdt, hvor dyrt og hvor besværligt det er at få børn.
Besværligt er det til tider, men det er også dejligt, vidunderligt og livsbekræftende, og det opvejer klart de mindre gode sider.

I “Mor – sidste udkald” er Rita på 62 år en af de medvirkende 40+ mødre.
Hun fik en datter, da hun var 30 år og igen da hun var i 40’erne.
Hendes børn er voksne nu, men hun fortæller om, hvordan det var.
At det var lidt svært med kvindesagen, for de snakkede så meget om, at det var vigtigt at kvinderne kom ud og fik karriere, og at de ikke skulle tænke så meget på det der med moderskab.

Rita fortæller videre, at hun faktisk som 62-årig er lidt stolt over at have en hjemmeboende datter på 21 år. Hun ser det som en styrke, at hun kan tale med om ting, der rører sig i samfundet for de unge.
Hun kan ikke se, at der har været dårlige ting ved at få børn i 40’erne. Hun var mere afklaret, og hun syntes, at det var en stor fordel at have mere erfaring.

Hvis du selv er tvivl om, det er en god idé, at få et barn når du er omkring 40 år, så tag og læs Ritas historie i “Mor – sidste udkald“.
Der vil du udover Rita møde 10 kvinder med meget forskellige baggrunde fortælle.
Du vil kunne læse om deres udfordringer, overvejelser og erfaringer.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

5. september 20147. oktober 2015

Hvorfor føder vi færre børn?

For et par dage siden havde Politiken en artikel:
Hver femte baby i EU har en mor på over 35 år

Sådan er det også i Danmark, 21,4 % af de fødende i 2013 var over 35 år.
Jeg har kigget lidt på de nyeste fødselsstatistikker på Statens Seruminstitut.
Især en ting springer i øjnene.
Det er det faldende fødselstal.

Siden 2010 har fødselstallet været stærkt faldende, det er faktisk faldet med mere end ti procent (11,7%) på bare fire år.

Hvorfor er det det?
Hvad er det som gør, at så mange har fravalgt at få børn i de senere år?
Er det krisen?
Er kommende forældre bange for, at de ikke har råd til et barn?
Artikler som dagens i Politiken: Danske børn ‘koster’ en million kroner i gennemsnit, vil naturligvis afskrække en del.
Men hvad er bedst: at have en familie og ingen penge, eller at have penge og ingen familie?
Jeg vil sige, at familien er vigtigere end pengene.
1 million kroner lyder jo også af rystende mange penge, men det skal ses over hele barnets liv. Og i gennemsnit. Det kan sagtens gøres meget billigere.
Som Charlotte i Mor – sidste udkald fortæller, er en god ting ved at få børn lidt senere, at de har fået så meget tøj og udstyr af venner med ældre børn, at de første par år har været stort set omkostningsfrie.

Det kan også være at mange ikke har fået børn, fordi de ikke kan, selvom de gerne ville?
Jeg kender flere der først har fået senere af netop den grund.
Der er mange faktorer der påvirker vores evne til at blive gravide, og en af dem er stress. Hvis man stresser over ikke at kunne blive gravid, eller over sin arbejdssituation, så kan det godt være en grund til at barnet bare ikke kommer.

Men gør det egentlig noget, at vi som samfund ikke får så mange børn?
Ja lidt.
Et fald på mere end 10 % fødte børn på landsplan i løbet af bare fire år, vil have konsekvenser allerede nu, med færre børn i institutionerne.
Og om få år i skolerne.
Flere ledige pædagoger og lærere til følge.

Jeg tror nu ikke, vi skal være bekymret for om samfundet bryder sammen, fordi vi ikke får så mange børn i en periode.
Befolkningsantallet vokser nemlig alligevel.
I 2013 var der et fødselsoverskud på 3416 (dvs fødte minus døde).
Til sammenligning var der en nettoindvandring (indvandring minus udvandring) på 32911.
Så i 2013 var befolkningstilvæksten på over 36.000.
Men da de fleste indvandrede er voksne, eller store børn, vil gruppen af ældre vokse, også set i lyset af at vi lever længere.
Hvem skal så passe os, når det bliver vores tur til at blive gamle?
De børn vi aldrig fik eller robotter?
Som en af mødrene siger i “Mor – sidste udkald”: “Man kan fortryde de børn, man ikke fik, men jeg tror ikke, man kan fortryde de børn man får.”

Jeg har i hvert tilfælde ikke fortrudt mine.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar øverst i taleboblen. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

19. august 20147. oktober 2015

Lav din egen maling til børneværelset

Vi har malet børneværelser.

Jeg har en opskrift på limfarve, som jeg selv fremstiller.
Det er hverken første eller sidste gang, jeg selv laver maling, for resultatet er så smukt, at jeg vil gøre det igen.

Malingen er ikke giftig.
Det synes jeg er vigtigt, når nu børnene skal sove inde i det nymalede værelse.
Børnene kan også være med til at male, uden at jeg skal være bange for, at der kommer pletter over det hele.
Der kommer pletter, men de er lige til at tørre af med en fugtig klud.

Jeg bruger en opskrift jeg har fået fra Rådvad Centret.
Det er et lille hæfte, “Gode råd om maling,” som arkitekt Søren Vadstrup har skrevet.
Han har mange opskrifter, men den som jeg har gode erfaringer med, er limfarve af kasein.
Kasein er et mælkeprotein, og kaseinlim og kaseinfarve har været brugt helt tilbage til vikingetiden.

1 liter maling strækker til et børneværelse.
Det er en meget tynd maling. men det gør, at pigmenterne træder tydeligt frem og reflekterer lyset smukt. Malingen er også laserende, og det giver smukke, uensartede overgange.

Ingredienser:
200 g kvark
1 liter vand
25 g hjortetaksalt
5 ml atamon
Ca 100 g pigment

Det er sjovt og hyggeligt at lave malingen sammen med børnene.
I en stor skål hældes kvarken op. Varmt vand (ikke kogende) tilsættes og røres til en jævn masse.
Så kommer det sjove. Hjortetaksaltet hældes i under omrøring, det bruser op og bliver varmt. Det er limen. Kvark-vandet er nu blevet en blågrå gennemsigtig væske.
Når limstoffet er bruset af, tilsættes atamon.
Limen er færdig.

Der skal så tilsættes pigment.
Det kan købes forskellige steder og kan være jord- eller metalfarver.
Jeg har købt mine pigmenter i Københavns Farvehandel, men de fås mange steder.

Det er ikke så godt at blande forskellige pigmenter, da de rene farver reflekterer lyset smukkest. Man kan dog godt blande lidt hvid i, da det giver mere ensartethed.

Malingen røres igennem og der sættes låg på.
Malingen skal nu trække til næste dag.

Det er bedst at male med pensel og stryge skiftevis vandret og lodret, til det ser flot ud. Der skal også røres i malingen ind imellem, da pigmenterne ellers falder til bunds.
En vægflade skal færdiggøres af en gang, så det bliver jævnt. Men det skal man også med almindelig maling.

Børnene vil sikkert synes, at det er sjovt at være med til at male deres værelser.
Der er ingen kemikalier at være bange for og efter en time, er malingen tør nok til, at møblerne kan flyttes på plads.
Efter en dags tid er væggene tørret helt i bund, og der kan hænges plakater eller andet op.

Når malingen er tør, smitter væggene ikke af.
Det er så heller ikke lige til at tørre pletter af med en våd klud længere.
Det skal gøres, mens malingen er våd.

Jeg håber, du er blevet inspireret. Jeg har givet denne ide videre, da det er meget børnevenligt.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar øverst i taleboblen. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

20. juni 20146. oktober 2016

Hvad skal vi lege?

Det er sommer nu og tid til at lege udendørs.

Mine børn er blevet så store nu, at de også kan lege alene med andre børn uden voksne. Det er godt for dem, at få selvtillid til selv at styre en leg.
Vi bor i et roligt område uden meget trafik, derfor er det ok.
Og jeg ved hele tiden, hvor de (omtrent) er.

Nogen gange er jeg også med i deres leg.
Hvis der mangler gode idéer, så tænker jeg på, hvad jeg selv syntes, var sjovt i den alder.
Dengang havde vi ikke så mange ting, men vi legede til gengæld altid ude, når vejret var til det.

Nogle gange legede vi på markerne og de store børn byggede labyrinter af halmballerne.
I dag er halmballerne ikke så små mere, men flere steder ude på landet bliver de brugt til at lave labyrinter med, for eksempel på Krogerup i Humlebæk.

Mange børn og også forældre er stærk grebet af teknologi som tablets, mobiler og computere.
Risikoen for at bruge dem for meget er, at vi rør os for lidt.
Men det sjove er, at det er muligt at kombinere de gamle lege med ny teknologi.
For eksempel er den traditionelle skattejagt nu kombineret med en mobiltelefon og er blevet til det verdensomspændende fænomen: geocaching. Dansk siteGeowiki og den internationale geocaching.com.
Vi har endnu ikke prøvet det, da vores børn ikke er helt gamle nok, men næste år…

Der findes også forskellige orienteringsløb, nu gps-løb i mange kommuner. Og på mobilen kan man høre digitale fortællinger i forskellige byer.

Der er også nogle nye legepladser, der har kombineret de traditionelle legeredskaber med computerteknologi, de såkaldte interaktive legepladser.

Egentlig står vi 40+ mødre i en spændende situation.
Vi kender de gamle lege, men vi kender også den ny teknologi.
Så det er faktisk os, der ville være rigtig gode til at få de gamle lege kombineret med den nyeste teknologi.

Hvis du har nogle idéer eller har lyst til at fortælle om hvordan du leger med dine børn, så skriv endelig her og lad os inspirere hinanden.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

5. maj 20147. oktober 2015

40+ mødre i medierne og hvorfor

Ind imellem finder medierne frem til mor40.dk.
Det kommer lidt i bølger, men det er sædvanligvis, når der har været et opsigtsvækkende indslag i pressen.
For ikke så længe siden var det solomødrene som Øjvind Lidegaard havde udtalt sig omkring.
Læs evt: Solomor: Mit barn trives som alle andre.

Sidst var det Thomas Søbirk Petersens indlæg om, at kvinder over 45 år også skulle kunne tilbydes kunstig befrugtning.
Læs evt: Skal kvinder over 45 år kunne få børn med kunst befrugtning?

Når jeg bliver kontaktet, er det som regel fordi, de gerne vil bruge en af de cases, jeg har med i min bog, “Mor – sidste udkald,” hvor 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+.
I bogen har jeg ikke søgt efter ekstremerne, men blot et bredt udpluk af hvem kvinder, som får børn som 40+, for eksempel kan være.

Til bogen har fundet så forskellige kvinder, at så mange forskellige scenarier som muligt kan blive beskrevet gennem 10 historier.
Når medierne så bruger et af mine cases, er det som regel for at beskrive situationer som på det tidspunkt er brændvarme.
På et tidspunkt var Lisa meget efterspurgt, da hun er selvvalgt enlig mor til to børn med ukendt donor.
Da der var meget snak om den 45-årige mødre, var det Annie i bogen der var efterspurgt, da hun var 46 år, da hun blev mor for anden gang.
Hun blev interviewet til Politikens netavis den 15. april 2014.

Forskellen på når Janni taler med Politiken og når hun fortæller i “Mor – sidste udkald” er, at i bogen er der mere fokus på overvejelserne, og hvordan mødrene rent praktisk får det til at fungere i dagligdagen.
Selvom der er en del debat i øjeblikket om de pressede børnefamilier, er det ikke det der bliver talt om i medierne med 40+ mødrene.
Og det er egentlig ærgerligt, for i fortællingerne i bogen er der mange forskellige forslag til, hvordan dagligdagen fungerer bedst.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

10. april 201422. april 2015

Skal kvinder over 45 år kunne få børn med kunst befrugtning?

DR2 Deadline tog tirsdag den 8. april 2014 emnet op til debat mellem filosof Thomas Søbirk Petersen og Lillian Bondo fra jordemoderforeningen.

Thomas Søbirk Petersen argumenterede for, at kvinder op til 55 år skulle kunne få foretaget kunstig befrugtning, uden at det skulle være strafbart.
Som det er i dag, vil en læge eller anden sundhedspersonel, kunne få 4 måneders fængsel for at hjælpe en kvinde på 46 år og derover til at blive gravid gennem fertilitetsbehandling. Han pointerede også, at kvinder over 45 år selv er i stand til at træffe beslutning omkring graviditet for eget vedkommende.
Lillian Bondo begrundede forbuddet med, at der var alt for store risici forbundet med en graviditet for kvinder i den alder.

Du kan se klippet her, ca 19 minutter inde:

http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-581#!

Der fødes omkring 60.000 børn om året.
De sidste par år har tallet dog været faldende, og i 2013 blev der kun født godt 53.000.
På trods af det drastisk faldende fødselstal, er der en gruppe kvinder, der fortsat føder børn og det er 40+ kvinderne.

Det at få børn er efter præventionsmidlets opfindelse, et valg vi selv træffer.
Og vi træffer det, når vi føler, at vi er parate til at få børn og når vi føler, vi har fundet den rette partner at få børn med.

Der er dog nogle kvinder, der vælger at få børn alene, uden en mand.
Det er en stærk og selvstændig beslutning, og der er ingen tvivl om at de har gennemtænkt deres situation grundigt. Og at de vil blive lige så gode mødre for deres børn, som alle andre mødre.

I statistikken kan vi se, at der var 114 mødre over 45 år, der sidste år fik børn og af dem var de 31 førstegangsfødende.
Det er en høj alder at få sit første barn i, men det er de sikkert selv fuldt ud klar over.
Men hvis de har mærket med sig selv, at de har energien og overskuddet til at sætte et barn i verden, så er det da fint.
Hellere en gennemtænkt og overvejet graviditet end et uheld hvor barnet fra starten af ikke er ønsket.

I stedet for at pege fingre af de reelt meget få mødre, der vælger at få barn sent eller alene, så synes jeg hellere, vi skal byde de nye danske verdensborgere velkommen til livet.

Det er da dejligt med ønskebørn, hvad kan vi som samfund ønske os mere?

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

7. marts 201422. april 2015

At blive gravid som 40+

En af mine venner er gravid.
Hun er 40 år, og har gerne have villet have børn, siden hun var i 20-erne.
Da det dengang ikke lykkedes, opgav hun og indstillede sig på, at hun skulle leve et liv uden børn.
Men pludselig en dag fandt hun ud af, at hun var gravid. Hun havde boet sammen med sin kæreste i et par år, men det var alligevel en stor overraskelse.
Nu bliver hun snart en ny 40+ mor.
Det glæder mig.

Det er jo forunderligt.
Kroppen vælger selv, hvornår den er klar og parat til at give os muligheden for at blive mor.

Det er jo meget forskelligt, hvorfor kvinder får barn som 40+.
Nogle vælger at vente til de selv er klar, andre venter til den rette partner er klar, og andre igen får først barn, når kroppen er klar.

Hvorfor kroppen først bliver klar sent, er der delte meninger om.
Nogle mener, det er stress, usund levevis eller andet.
Men det er stadig et mysterium.

Men når først man som 40+ er gravid, er der godt nyt.

I videnskab.dk er der en ny artikel, der referer til en norsk undersøgelse.

Den konkluderer, at kvinder der får barn som 35+, får børn med færre misdannelser.

I mange år har det jo været det modsatte, gravide 40+ kvinder blev mødt med.
Om vi turde, for der var så mange risici…

Men forskningen viser nu, at det er det modsatte, der er tilfældet.

Hvor er det dejligt.

… Men det tror jeg nu nok, jeg havde på fornemmelsen. 🙂

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

25. februar 201422. april 2015

Solomor: Mit barn trives som alle andre

Politiken startede i søndags den 23. februar en serie om de stærke kvinder.

Her blev der i første omgang sat fokus på kvinder, der vælger at få børn alene og især kvinder på 40+.
Det kommer i kølvandet på Øjvind Lidegaards udtalelser i sidste uge, hvor han kritiserede de selvvalgt enlige solomødre.
Læs blogindlæg: Flere børn bliver født af en mor, der er fyldt 40 år.

Politiken har taget bolden op og sætter fokus på emnet, på en mere nuanceret måde end one-liners i radio og tv-indslag.

I artiklen Solomor: Mit barn trives som alle andre, fortæller Pia Olsen om sit valg om at få barn alene efter et forlist forhold som 39-årig. Hun er nu mor til 5-årige Karla, som hun har fået ved hjælp fra en donor.

Pia Olsen, som er journalist, har skrevet nogle børnebøger sammen med sin datter om at være barn af en sæddonor. Desuden har hun skrevet bogen “Mor uden far” og snart kommer hendes næste bog “Alene om opdragelsen”.

I artiklen står også en anden kvinde frem, Signe Fjord. Hun har også valgt at få et barn på egen hånd, og har skrevet bogen “Selvvalgt singlemor til donorbarn – Beslutningsprocessen”.

Hun fortæller blandt andet, at det betyder mindre at barnet ingen far har, når barnet er blevet 4-5 år.
Hun henviser til en undersøgelse af børn af solomødre fra Cambridge University, som viser, at børnene trives bedre end børn af enlige mødre, som ikke selv har valgt at blive det.

Kvinderne i artiklen har ikke fravalgt en mand i deres liv, men de påpeger at kernefamilien ikke er den eneste familieform, da der i gennemsnit er 40% der ender med skilsmisse.

Jeg synes, det er spændende, at Politiken har taget emnet op.
Her får kvinderne en stemme, frem for blot at blive stemplet som anonyme, ensomme personer, der får barn af kedsomhed.

Det viser sig, at kvinder der tager beslutningen om at få familie på egen hånd, har gennemtænkt det meget grundigt forinden.
Der er blevet gennemtænkt mulige scenarier mere gennemgribende end hvad de fleste kommende mødre almindeligvis gør.
Det pointerede Lisa også i “Mor – sidste udkald“, for som solomor, står man helt alene om forældrerollen, også når man brækker et ben.
Hvor mange kommende mødre i parforhold har for eksempel gennemtænkt, hvad der skal ske, hvis vi skulle dø for tidligt?
Det har det absolutte flertal af solomødre gjort og har derfor skrevet et børnetestamente.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

17. februar 201422. april 2015

Flere børn bliver født af en mor, der er fyldt 40 år

Artikel i Kristeligt Dagblad i dag den 17. februar 2014.

Du kan læse artiklen her i pdf, eller følge link til www.kristeligt-dagblad.dk

Professor og overlæge ved Rigshospitalets gynækologiske afdeling, Øjvind Lidegaard, ser et stort problem ved, at flere kvinder som 40+ vælger at få barn alene.

Han fortæller, at for 8 år siden mødte han en selvvalgt enlig mor pr kvartal, nu møder han en hver dag.

Ifølge tallene fra Dansk Fertilitetsselskab blev 268 børn i 2012 født af kvinder over 40 år, ved fertilitetshjælp. Selskabet vurderer at 10 procent af dem er enlige.
Det vil sige omkring 30 børn.
Øjvind Lidegaard mener dog, at det tal reelt er større, fordi en del enlige kvinder tager til udlandet for at købe befrugtede kvindelige æg.
Det må vist være et postulat, at en del enlige kvinder tager til udlandet for at købe æg.
Men lad os bare runde op og antage at der fødes 100 børn om året af kvinder uden en mand.
Er det så et stort problem ud af de knap 60.000 der fødes årligt.

Og hvem siger, at børn af kvinder, der har valgt at blive mor, på trods af at de er 40+ og på trods af, at de er alene, at de er dårlige mødre?

Øjvind Lidegaard udtaler også, at hvis man får barnet som 40-årig alenemor, er der 20 gange større risiko for, at barnet bliver forældreløst, inden det er 18 år, end hvis barnet havde to forældre på 40 år.
20 gange større? Det lyder ret usandsynligt, at der skulle være 20 gange så høj risiko for at dø, fordi man er singlemor, fremfor hvis man har en mand.

Gennemsnitslevealderen for kvinder i Danmark er over 80 år.
Så fordi man får barn senere, er risikoen for at blive ramt af en lastbil eller få kræft ikke større end for gennemsnittet. Desuden har flere forskellige undersøgelser vist, at kvinder der får børn senere i livet, lettere kommer igennem overgangsalder, kriser og generelt er sundere og lever længere.

Øjvind Lidegaard påpeger også, at der sker en naturlig udvælgelse og kvalificering ved at blive kærester og den vej få børn. At man på den måde viser sig familieegnet.
Jeg synes, man skal passe på med at være alt for fordomsfuld og nedsættende overfor andre mennesker.
Og kvinder der vælger at få barn alene uden en partner, kan uden tvivl være meget kvalificerede mødre.

Selvvalgte enlige mødre er ikke nødvendigvis ensomme.
De fleste har et godt, stort netværk, som de trækker på.
Børnene er uden tvivl ønskebørn, men de lærer desuden at være rummelige overfor andres måde at leve på.

At børnene så vokser op uden far, er en anden snak.
Jeg tror, det er bedst at kende sit biologiske ophav, og vigtigt at have en far i barndommen.

Men det er lidt for arrogant at nedgøre de selvvalgte, enlige mødre, som Øjvind Lidegaard bliver citeret for i artiklen.

Vi må ikke glemme, at det er vigtigt for vort samfund at vi får børn.

Så hvis der er nogle stærke singlekvinder, der tør tage den kamp op, fordi de ikke kan finde en egnet og duelig mand, så alt respekt for dem.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.