Pseudotvillinger


Vores børn pseudotvillinger.
Det vil sige søskende med en lille aldersforskel, mindre end 18 måneder.

Det er faktisk ikke så ualmindeligt, at 40+ mødre går hen og får 2 børn hurtigt efter hinanden.

Vi fik det, fordi vi mener, det er godt for børn at have søskende.
Da vi havde fået vores søn, blev vi hurtigt enige om, at han ikke skulle være alene. Også med tanke på den dag, vi ikke er her mere. På det tidspunkt, vil det være ekstra vigtigt at have nær familie, det vil sige søskende.

Det mest fantastiske er, at når man lige har født, er kroppen fuld af graviditetsfremmende hormoner. Det gør, at kvinder der før ikke har kunnet blive gravide, ligesom Ulla i Mor – sidste udkald, med ét kan gå hen og få 2 børn hurtigt i rap.
Og sådan gik det for os.

2 barnevogne

Vores søn var lige blevet 17 måneder, da der kom en lille pige, der sad hos mor. Hele tiden. Der ville han også gerne være. Men den lille pige var der ikke kun en dag, eller to, hun blev ved med at være der.
Der var en mindre krise i den første uge, da vores søn blev klar over, at hun ikke forsvandt igen. Det er også en tidlig alder at miste en del af sin mors opmærksomhed.
Der var selvfølgelig en far, der prøvede at rette op på det. Men det var ikke helt det samme, som da han var helt alene med mor og far, som blommen i et æg.
En lille nyfødt pige har det jo også med at være ret meget til stede og fylde rummet godt ud i en familie.

Det var også hårdt for mig.
At se min lille søn, som blev så ked af det og følte sig tilsidesat.
Det er på det tidspunkt, hvor grunden for et langt og evigtvarende søskendejalousiforhold kan lægges.
Og det ville jeg gøre alt, hvad jeg magtede, for at undgå.

I dag hvor de er 6 år og snart 5 år gamle, er de de bedste venner i hele verden.
Det er fantastisk, at det er blevet sådan.

Det var meget hårdt de første 3 år, hvor der nat og dag var 2 småbørn, der krævede min opmærksomhed.
At jeg aldrig fik mere end højst 5 timers søvn, indtil lillesøster blev 3 år, blev hurtigt glemt, og var faktisk heller ikke særlig vigtigt.

Efter lillesøster blev 3 år, har det bare været super godt.
Der er altid en legekammerat. Og den enes venner er også den andens venner. Det er helt naturligt for dem at inkludere hinanden.
Man kan sige, at det er kommet ind med modermælken.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

‘Mor – sidste udkald’ har snart 1 års fødselsdag. Hurra.


Den 8. marts 2013 udkom ‘Mor – sidste udkald‘, som min første bog.
Og det var forår. Og det bliver det heldigvis snart igen.

Efterfølgende har jeg udgivet ‘Decemberhistorier‘ som er højtlæsningshistorier for børn i julemåneden.
Og jeg er i gang med flere bogprojekter. Det er så spændende at skrive bøger.

Når ‘Mor – sidste udkald’ snart bliver 1 år, skal det fejres med en billigere pris. 🙂

Derfor har jeg sat den ned til en normalpris på 189 kr. i landets boghandlere.
Du kan også købe den her for 189 kr inkl forsendelse.

Det er ved at være mere almindeligt at blive mor som 40+. Og også mere accepteret. Men alligevel, når man selv bliver gravid som 40+, og den første eufori har lagt sig, så sidder man der og tænker, er det nu også helt i orden.
Der vil dukke tanker op som: hvor gammel vil jeg være, når mit barn bliver teenager og skal hentes fra fester. Vil jeg kunne klare det? Og mon jeg nogensinde bliver bedstemor. Og oh gru, vil nogle tro, at jeg er mit barns bedstemor???

Den slags overvejelser er meget almindelige for en gravid 40+ mor. Derfor er det så rart at kunne læse 10 historier, fra 10 helt almindelige kvinder, der også har fået barn som 40+. Og herigennem finde svar på mange af de spørgsmål, man kan gå og tumle med.
Men også at blive inspireret af hvordan andre kvinder har tænkt og gjort.

Køb ‘Mor – sidste udkald’ her for 189 kr inkl forsendelse.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Rekordmange nybagte fædre er over fyrre


Artikel i Politikens webavis:

Rekordmange nybagte fædre er over 40

http://politiken.dk/forbrugogliv/ECE1871846/rekordmange-nybagte-faedre-er-over-fyrre

Det er i disse år ved at være almindeligt, at mænd får børn senere, som 40+.
Det er sikkert ofte af de samme årsager, som at flere kvinder bliver 40+ mor.

Samfundet har ændret sig, vi bliver ikke så nedslidte, da vi ikke arbejder så fysisk hårdt som i tidligere generationer.
Men vi føler os også unge i længere tid.
Der er helt afgjort mange mænd på 40 år, der ikke føler sig modne nok til at stifte familie.
I princippet er det mange af de samme tanker og overvejelser 40+ fædre og mødre har.
Så 40+ fædre vil også få udbytte af at læse Mor-sidste udkald.

Jeg kunne dog godt tænke mig at skrive et afsnit om 40+ fædrene.
Så hvis du er en 40+ far eller kender en der er det, så må du meget gerne kontakte mig på mail.
Jeg vil gerne vide lidt om hvorfor du får børn på det tidspunkt, og dine tanker omkring det. Jeg vil interviewe dig efter den samme skabelon som 40+ mødrene har fortalt om sig selv.
Du må meget gerne være 50+.

Kontakt mig på mail. kontakt@mor40.dk

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Sandwichgenerationen


Det er fantastisk at få børn. Selvom det kan være hårdt, giver det større perspektiv på livet. Det gør, at vi kan sige, at det er derfor, vi er her.
For at give stafetten videre.

Vi er selv børn af vores forældre. Det er faktisk først, når vi selv får børn, at vi rigtigt kan forstå vores forældres valg og bevæggrunde. Vi bliver først rigtigt voksne, når vi selv har fået børn.

Vi der får børn som 40+, ser ofte vores egne forældres alder som en fordel.
Vores børns bedsteforældre har som regel nået pensionsalderen og har derved tilsvarende mere tid. Tid som de indimellem gerne vil bruge sammen med deres børnebørn.

Men ikke alle forbliver friske og raske, når de kommer op i alderen.
Nogle bliver pludselig ramt af sygdom og falder drastisk tilbage på kort tid.
Fra at være friske, stærke forældre, der er aktive og deltager i alle mulige ting, kan de pludselig have meget brug for hjælp.

Og der står du, som 40+ med små børn.

Lige da du fik børn var det fantastisk og dine egne forældre virkede udødelige.
Men pludselig ændrer det sig.

Du ved, at du skal være der for dine børn, men skal du ikke også hjælpe dine forældre?
Dine forældre som altid før har været der for dig og hjulpet, når du havde brug for det.

Så kan du føle dig klemt.

Som pålægget i en sandwich.

Så er du blevet en del af sandwichgenerationen.

Det kan komme pludseligt, for der er ikke garanti for evig sundhed.

Dine børn er stadig små, men du kan vælge også at hjælpe dine forældre.
Ikke alle ældre egner sig til at få offentlig hjælp.
Selvom det er hårdt og du har travlt, er det også livsbekræftende.
Det giver mening, og du lærer dine børn, at det er vigtigt, at vi tager os af hinanden.
Det er en del af livet at blive gammel, ligesom det er en del af livet at tage sig af hinanden.
Men du må passe på ikke at overbebyrde dig selv, hvor der er risiko for stress og sammenbrud. For hvem er der så til at tage sig af dig?

Når du er i sandwichgenerationen skal du prioritere og finde den rette balance.
Den kender kun du.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Boganmeldelse af: “En helt almindelig – patchwork – familie” skrevet af Sannie Terese Burén


På et tidspunkt var jeg på biblioteket for at se efter, hvad der stod på samme hylde som Mor – sidste udkald.
Der stod En helt almindelig – patchwork – familie, som var udkommet omtrent samtidig.

Forsiden

Tilbage i min teenagetid, havde jeg kendt Sannie, som jeg havde spillet i en ungdomsteatergruppe sammen med. Derfor kontaktede jeg hende og fik bogen til anmeldelse.

“En helt almindelig – patchwork – familie” handlede overhovedet ikke om at få børn som 40+, for Sannie endte med ikke at få børn selv. Hun har i stedet fået en bonus datter, og i bogen sætter Sannie spørgsmål ved hvem og hvad, der er familie.
Bogen handler i bund og grund om Sannies søgen efter sin egen biologiske familie, men hun tager også temaer op af mere almengyldig karakter. Det viser sig, at Sannie ikke har vidst, hvem hendes rigtige far var. Hun finder ham som voksen, og hun fortæller om, hvor vigtigt det har været for hende at kende sine rødder, at kende sin biologiske baggrund.
Hun har også et budskab til de kvinder, der vælger at blive gravide med ukendt donor. Sannie mener ikke, at det er det rigtige for barnet, hun kender fra sig selv, trangen til at vide hvem den biologiske far er.
Bogen er opdelt i to hoveddele.
Først Sannies gennemgang af egen familie, anden del mere reflekterende.
Jeg blev overraket over, hvor god bogen var, hvor rørende, velskrevet og hudløs ærlig den var.

Jeg vil anbefale 40+ kvinder at læse den, for den sætter spot på tanker om eksistens og familiemønstre. Og ikke mindst giver den én lyst til at komme i gang med slægtsforskning, og se hvilke hemmeligheder ens egen familie gemmer på.

Du kan læse mere om bogen på www.sannieburen.dk/enheltalmindeligpatchworkfamilie
Her er der i øvrigt også er et link til gratis download af bogen i pdf.

Hvis du selv har læst Sannies bog, og har kommentarer til den, må du meget gerne skrive en kommentar til indlægget øverst i taleboblen.

Hvis du har skrevet en bog eller har læst en ny bog som du gerne vil have mig til at anmelde, så send en mail om det til kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Skru ned for babypanikken


– unge og lidt ældre kvinder er næsten lige frugtbare
Politiken havde den 20. juli 2013 en artikel om kvinders frugtbarhed.

Det er meget almindeligt at høre, at det er svært at blive gravid, når man nærmer sig 40 år. Det siger de fleste, både omgangskreds og folk indenfor sundhedssektoren. Hvis man så bliver gravid som 40+, får man at vide, at det er fantastisk men også farligt. Der kan jo være alt muligt galt med barnet. Hvis du læser mit tidligere indlæg: Børn af ældre mødre har et stærkt helbred kan du læse, at der ikke større helbredsrisici for børn af 40+ mødre end for børn af yngre mødre. Der er endda flere helbredsrisici for børn af meget yngre mødre.

Som Politiken skriver i artiklen, er rygtet om 40+ kvinders ufrugtbarhed stærkt overdrevent.
Undersøgelsen i artiklen bygger på interview af 2.820 danske kvinder i alderen 20-40 år. Fælles for dem er, at de indenfor tre måneder, før de sagde ja til at deltage i undersøgelsen, havde besluttet sig for at få børn.
Kvinderne blev inddelt i grupper efter alder. I løbet af de 12 måneder, hvor deltagerne blev fulgt, var graviditetsraten blandt de 35-40-årige 72 %. Det var næsten det samme som de 20-24-årige, hvor 78 % blev gravide.
Den mest fertile gruppe var de 30-34 årige, her blev 87 % gravide i løbet af de 12 måneder.

Du kan læse artiklen her, den er ganske interessant, isæt hvis du lider af babypanik.

Skru ned for babypanikken – unge og lidt ældre kvinder er næsten lige frugtbare – Politiken Skru ned for babypanikken jpg
Jeg har også lavet min egen lille undersøgelse.

Af de 10 kvinder jeg har med i “Mor – sidste udkald” er der:

  • 7 der blev naturligt gravide
  • 2 der blev kunstigt befrugtet, hvoraf den ene var selvvalgt enlig mor
  • 1 der adopterede efter at have opgivet kunstig befrugtning

Det er selvfølgelig ikke en videnskabeligt udført statistik, men derimod et tilfældigt udpluk af 10 mødre på 40+. Af de 10 tilfældige blev 70 % naturligt gravide, og for de flestes vedkommende uden de store sværdslag, dog ikke for alle. Ulla i Mor-sidste udkald, forsøgte at blive gravid i 10 år. Måske panikkede hun efterhånden som tiden gik. Da hun endelig havde opgivet tanken og blev indstillet til adoption, blev hun naturligt gravid.

Det er ikke udelukkende på grund af kvindens alder, at der er grund til at babypanikke.
Der er jo andre grunde til, at kvinder ikke bliver gravide. For eksempel mangler mange den rette partner, da der er historisk mange singler i Danmark. Nogle gange vil manden ikke have børn, eller han har dårlig sædkvalitet.

Var det nemt for dig at blive gravid?

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Barbara blev gravid som 42-årig


“Jeg så det som en dejlig overraskelse,” fortæller Barbara, som i dag er 48 år.
Barbara er blevet interviewet til en artikel i Hendes Verden, men hun er også en af de kvinder, der har medvirket i “Mor – sidste udkald.”

I artiklen i Ude og Hjemme fortæller Barbara, at hun uplanlagt blev gravid som 42-årig med sin mand, som hun i forvejen havde to halvstore børn med.

I dag er Barbaras tre børn henholdsvis 19, 15 og snart 6 år, så der er stor aldersforskel. Barbara fortæller, at der er udfordringer ved at have børn i forskellige aldre, men også at børnene har stor glæde af hinanden. Du kan læse artiklen her.

Forside lille

Artiklen er skrevet af journalist Lise Petersen, og fotograferet af Hanne Paludan Kristensen til Hendes Verden nr 41, der udkom den 7. oktober 2013.

Hvad du imidlertid ikke kan læse i artiklen, men derimod i bogen, er de mere dybdegående fortællinger. De 10 kvinder i Mor – sidste udkald sætter fokus på forskellige ting, der er vigtige for lige præcis dem. Barbara var meget klar til at blive mor en sidste gang, og så ikke noget problem i det. Andre kvinder i bogen fortæller om, hvordan de har oplevet fordomme omkring at få barn senere end gennemsnitsdanskeren. De fortæller om fordelene og ulemperne, indretning af familielivet, og hvilke erfaringer de har at give videre til kommende 40+ mødre. I bogen fortæller Barbara og de ni andre kvinder mere indgående og mere personligt om glæder, sorger og overvejelser.
Du kan købe Mor – sidste udkald her, for 199 kr inkl moms og forsendelse.

Det er stærkt, at Barbara har haft lyst og mod til at medvirke i et interview i et ugeblad.
At stå frem, lade sig fotografere og fortælle om sit valg i livet.
På den måde viser hun andre, at hun er stolt af sit valg.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Derfor bliver vi mødre i 40’erne


Det er overskriften på en artikel i Alt for Damerne i uge 32.
Inden vi tog på sommerferie i Grønland, blev jeg interviewet af journalist Louise Gade Sig fra Alt for Damerne. Jeg deltog sammen med to andre, i et tema omkring at få børn som 40+. Udover mig, som førstegangsfødende 40+, var der en mor, der fik sit tredje barn, samt en selvvalgt enlig mor. Da jeg så artiklen blev jeg positivt overrasket.

AltForDamerne_0002lille

Du kan læse artiklen her

Den er smart sat op, med store, flotte store billeder. Jeg vil ikke refere indholdet, du kan selv læse den, måske har du overnikøbet købt bladet.  🙂
Jeg er glad for, at der ikke blev cirklet for meget rundt om dårlige ting ved at blive 40+ mor. Jeg har mødt nogle (yngres) forestillinger om, at det må være meget hårdt og svært at være 40+ mor. Det synes jeg er ærgerligt, for jeg vil mene, at hvis man gør op med sig selv, at man kan og vil og beslutter at få et barn, selvom man har passeret 40-års milepælen, så er man også fuldt kapabel til at leve op til det ansvar, som man vælger at tage på sig. Selvfølgelig kan det være hårdt at være mor ind imellem, men det kan det for alle uanset alder.
For mig er det dejligt og sjovt at have børn. Jeg har indrettet mit arbejdsliv efter det, så jeg kan have den tid sammen med mine børn, som de har behov for. Det passer rigtigt godt ind i mit liv nu, og jeg synes, jeg har rigtig meget at give dem. Tid og overskud er et vigtigt parameter i et barns liv, og det er netop det, jeg kan give dem. Jeg kan være til stede, og har ikke et halvt ben ude af døren på vej til næste trin på karrierestigen. Jeg er her, jeg har tid, fordi det er det, jeg prioriterer nu. Jeg går ikke glip af noget, og er glad for mit valg, og den afklarethed tror jeg smitter af på børnene.
Selvom jeg personligt endnu ikke er kommet i overgangsalderen, så ved jeg, at den er lige rundt om hjørnet. Og med det i mente, er det endnu mere fantastisk, at jeg har fået mine to vidunderlige børn, det var virkelig sidste udkald. For selv om jeg på ingen måde føler mig gammel, har kroppen jo en biologisk grænse for, hvor længe man kan blive gravid.

Men det jeg ville sige var: Tak for artiklen Alt for Damerne, den er virkelig flot.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Facebook


Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at mor40 også er på facebook.

En hjemmeside som mor40.dk er desværre ikke så dynamisk, derfor har jeg også oprettet en facebookgruppe.

Klik på facebook.com/mor40

Hvis du “liker” facebookgruppen, kan du både læse og skrive kommentarer.
Du vil finde et sted, hvor der er andre, der er blevet mor senere ligesom du, så jeg håber, du har lyst til at deltage i netværket

Det er dejligt at høre om andres historier, og hvis du ikke allerede har læst “Mor – sidste udkald,” så kan du købe den her igennem mor40 for 199 inkl forsendelse.




Alternativt, kan du sende en mail til kontakt@mor40.dk med dine kontaktoplysninger, og hvortil bogen skal sendes, så vil du få nærmere besked om betaling.

God sommer. 🙂

 

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Det er en fordel, at far er 40+


I sidste indlæg påpegede jeg forskellen på fokus på faderens alder i forhold moderens. At den overvejende fokus var på, hvor gammel mor var. Dette set i forhold til, at faderen rent faktisk videregiver flere mutationer til sit barn, når han er 40+.

Nu har jeg fundet en anden artikel, der tager lidt af brodden. Artiklen refererer til en forskning fra antropologisk afdeling på Northwestern Universitet i USA. Der har de undersøgt længden på den del af kromosomerne, som afgør hvor gammel man er i stand til at blive. Hvis de er længere, kan man blive ældre. De fandt en klar sammenhæng mellem kromosomdelens længde og faderens alder. Hvis faderen var ældre videregav han en evne til at blive ældre til sine børn. Og hvis faderens egen far også havde været ældre, var der en endnu større sandsynlighed for, at hans børn ville få den genetiske mulighed for at blive ældre. Så selvom der med en 40+ mands sæd er flere mutationer, mener forskerne at fordelene, der også omfatter bedre immunforsvar, langt opvejer ulemperne.

Du kan læse artiklen fra jyllands-posten.dk her.

børn af ældre fædre lever længere

Det er jo godt nyt for alle os, der har en far til vores børn, som var 40+, da han gjorde os gravide. Godt nok har han leveret nogle mutationer, men mange af dem er af positiv karakter.

I øvrigt mener jeg ikke, man skal bekymre sig så meget over ens alder, så længe man føler, at man har overskud til sine børn. Ganske vist er hverken mor eller far så fysisk stærk som 40+, som da de var yngre, men de har til gengæld så meget andet at give videre til sine børn, som ikke kræver fysisk råstyrke.

Og det er jo dejligt at vide, at far alder giver børn, der bliver stærkere og kan leve længere.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.