Nu sker der noget.


Hvis du tidligere har kigget ind her, har du sikkert bemærket, at der ikke rigtig sker noget.

Det er fordi, denne blog er blevet oprettet til, at følge op på min bog, som netop er sendt i trykken:

Mor-sidste udkald Omslag IKON

“Mor – sidste udkald

10 kvinder fortæller om at få barn som 40+”

Bogen udkommer fredag den 8. marts 2013 på Forlaget Peregrina og er på 232 sider.

Mit håb er, at du ved at læse bogen, vil få lyst til at udveksle erfaringer og synspunkter med andre her på sitet, der overvejer, eller har valgt at få børn, efter de er blevet 40 år.

I vores samfund har der i mange år, været en uskreven regel, der dikterede, at det var helt i orden, at få barn sidst i 30’erne, men når man var blevet 40 år, så var det for sent.

Det er ved at ændre sig, så mens fødselstallet på landsplan er stærkt faldende, er der hvert år et stigende antal 40+ kvinder, der vælger at blive mor, og en stor del af dem er førstegangsfødende.

I bogen er der 10 kvinder, i forskellige livs- og familiesituationer, der fortæller om livet som mor, udfordring­erne, dagligdagen og glæderne ved at få barn som 40+.

Du vil få inspiration til at få en god balance mellem familie- og arbejdsliv, og du kan læse om fordele og ulemper ved din alder.

Gennem livsfortællingerne, vil du få indsigt i livet som 40+ mor til småbørn, og du kan sikkert finde en eller flere, der passer til dig i din situation, som du kan spejle dig i.

Uanset du køber bogen eller ej, vil jeg glæde mig til at lære dig at kende og høre om din situation, her på sitet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twelve + 18 =