Skru ned for babypanikken


– unge og lidt ældre kvinder er næsten lige frugtbare
Politiken havde den 20. juli 2013 en artikel om kvinders frugtbarhed.

Det er meget almindeligt at høre, at det er svært at blive gravid, når man nærmer sig 40 år. Det siger de fleste, både omgangskreds og folk indenfor sundhedssektoren. Hvis man så bliver gravid som 40+, får man at vide, at det er fantastisk men også farligt. Der kan jo være alt muligt galt med barnet. Hvis du læser mit tidligere indlæg: Børn af ældre mødre har et stærkt helbred kan du læse, at der ikke større helbredsrisici for børn af 40+ mødre end for børn af yngre mødre. Der er endda flere helbredsrisici for børn af meget yngre mødre.

Som Politiken skriver i artiklen, er rygtet om 40+ kvinders ufrugtbarhed stærkt overdrevent.
Undersøgelsen i artiklen bygger på interview af 2.820 danske kvinder i alderen 20-40 år. Fælles for dem er, at de indenfor tre måneder, før de sagde ja til at deltage i undersøgelsen, havde besluttet sig for at få børn.
Kvinderne blev inddelt i grupper efter alder. I løbet af de 12 måneder, hvor deltagerne blev fulgt, var graviditetsraten blandt de 35-40-årige 72 %. Det var næsten det samme som de 20-24-årige, hvor 78 % blev gravide.
Den mest fertile gruppe var de 30-34 årige, her blev 87 % gravide i løbet af de 12 måneder.

Du kan læse artiklen her, den er ganske interessant, isæt hvis du lider af babypanik.

Skru ned for babypanikken – unge og lidt ældre kvinder er næsten lige frugtbare – Politiken Skru ned for babypanikken jpg
Jeg har også lavet min egen lille undersøgelse.

Af de 10 kvinder jeg har med i “Mor – sidste udkald” er der:

  • 7 der blev naturligt gravide
  • 2 der blev kunstigt befrugtet, hvoraf den ene var selvvalgt enlig mor
  • 1 der adopterede efter at have opgivet kunstig befrugtning

Det er selvfølgelig ikke en videnskabeligt udført statistik, men derimod et tilfældigt udpluk af 10 mødre på 40+. Af de 10 tilfældige blev 70 % naturligt gravide, og for de flestes vedkommende uden de store sværdslag, dog ikke for alle. Ulla i Mor-sidste udkald, forsøgte at blive gravid i 10 år. Måske panikkede hun efterhånden som tiden gik. Da hun endelig havde opgivet tanken og blev indstillet til adoption, blev hun naturligt gravid.

Det er ikke udelukkende på grund af kvindens alder, at der er grund til at babypanikke.
Der er jo andre grunde til, at kvinder ikke bliver gravide. For eksempel mangler mange den rette partner, da der er historisk mange singler i Danmark. Nogle gange vil manden ikke have børn, eller han har dårlig sædkvalitet.

Var det nemt for dig at blive gravid?

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ten − five =