Derfor bliver vi mødre i 40’erne


Det er overskriften på en artikel i Alt for Damerne i uge 32.
Inden vi tog på sommerferie i Grønland, blev jeg interviewet af journalist Louise Gade Sig fra Alt for Damerne. Jeg deltog sammen med to andre, i et tema omkring at få børn som 40+. Udover mig, som førstegangsfødende 40+, var der en mor, der fik sit tredje barn, samt en selvvalgt enlig mor. Da jeg så artiklen blev jeg positivt overrasket.

AltForDamerne_0002lille

Du kan læse artiklen her

Den er smart sat op, med store, flotte store billeder. Jeg vil ikke refere indholdet, du kan selv læse den, måske har du overnikøbet købt bladet.  🙂
Jeg er glad for, at der ikke blev cirklet for meget rundt om dårlige ting ved at blive 40+ mor. Jeg har mødt nogle (yngres) forestillinger om, at det må være meget hårdt og svært at være 40+ mor. Det synes jeg er ærgerligt, for jeg vil mene, at hvis man gør op med sig selv, at man kan og vil og beslutter at få et barn, selvom man har passeret 40-års milepælen, så er man også fuldt kapabel til at leve op til det ansvar, som man vælger at tage på sig. Selvfølgelig kan det være hårdt at være mor ind imellem, men det kan det for alle uanset alder.
For mig er det dejligt og sjovt at have børn. Jeg har indrettet mit arbejdsliv efter det, så jeg kan have den tid sammen med mine børn, som de har behov for. Det passer rigtigt godt ind i mit liv nu, og jeg synes, jeg har rigtig meget at give dem. Tid og overskud er et vigtigt parameter i et barns liv, og det er netop det, jeg kan give dem. Jeg kan være til stede, og har ikke et halvt ben ude af døren på vej til næste trin på karrierestigen. Jeg er her, jeg har tid, fordi det er det, jeg prioriterer nu. Jeg går ikke glip af noget, og er glad for mit valg, og den afklarethed tror jeg smitter af på børnene.
Selvom jeg personligt endnu ikke er kommet i overgangsalderen, så ved jeg, at den er lige rundt om hjørnet. Og med det i mente, er det endnu mere fantastisk, at jeg har fået mine to vidunderlige børn, det var virkelig sidste udkald. For selv om jeg på ingen måde føler mig gammel, har kroppen jo en biologisk grænse for, hvor længe man kan blive gravid.

Men det jeg ville sige var: Tak for artiklen Alt for Damerne, den er virkelig flot.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Det er en fordel, at far er 40+


I sidste indlæg påpegede jeg forskellen på fokus på faderens alder i forhold moderens. At den overvejende fokus var på, hvor gammel mor var. Dette set i forhold til, at faderen rent faktisk videregiver flere mutationer til sit barn, når han er 40+.

Nu har jeg fundet en anden artikel, der tager lidt af brodden. Artiklen refererer til en forskning fra antropologisk afdeling på Northwestern Universitet i USA. Der har de undersøgt længden på den del af kromosomerne, som afgør hvor gammel man er i stand til at blive. Hvis de er længere, kan man blive ældre. De fandt en klar sammenhæng mellem kromosomdelens længde og faderens alder. Hvis faderen var ældre videregav han en evne til at blive ældre til sine børn. Og hvis faderens egen far også havde været ældre, var der en endnu større sandsynlighed for, at hans børn ville få den genetiske mulighed for at blive ældre. Så selvom der med en 40+ mands sæd er flere mutationer, mener forskerne at fordelene, der også omfatter bedre immunforsvar, langt opvejer ulemperne.

Du kan læse artiklen fra jyllands-posten.dk her.

børn af ældre fædre lever længere

Det er jo godt nyt for alle os, der har en far til vores børn, som var 40+, da han gjorde os gravide. Godt nok har han leveret nogle mutationer, men mange af dem er af positiv karakter.

I øvrigt mener jeg ikke, man skal bekymre sig så meget over ens alder, så længe man føler, at man har overskud til sine børn. Ganske vist er hverken mor eller far så fysisk stærk som 40+, som da de var yngre, men de har til gengæld så meget andet at give videre til sine børn, som ikke kræver fysisk råstyrke.

Og det er jo dejligt at vide, at far alder giver børn, der bliver stærkere og kan leve længere.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Mors og fars alder


Der er i øjeblikket i medierne fokus på, at flere kvinder vælger at få børn, når de er 40+. Nogle mener, at moderen så vil være for gammel og ikke vil kunne være noget for sine børn. Andre mener, at der er flere risici for sygdomme for børn af ældre mødre.

Ganske vist er det sværere at blive gravid, når kvinder er over 35 år, da antallet af “gode” æg er reduceret. Men når først man er blevet gravid, skulle der ikke være nogle problemer. Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, kan det oven i købet være en fordel for barnet både fysisk og psykisk at moderen er ældre. Du kan her læse indlægget her og artiklen: “Børn af ældre mødre har stærkt helbred“.

Til gengæld tales der meget lidt om faderens alder, fokus er næsten udelukkende på moderens alder. Hvis faderens alder bliver nævnt, er det ofte i forbindelse med, at det er fantastisk at fx Chaplin fik barn som 73-årig og Picasso som 69-årig. Det er mere accepteret at faderen er ældre, end at moderen er det. Men det burde faktisk være omvendt.

Børn af modne mænd har flere mutationer i DNA

I en artikel i videnskab.dk: “Børn af modne mænd har flere mutationer i DNA“, beskrives det, at antallet af mutationer som faderen videregiver til barnet er fordoblet, når han passerer 40 år. Det er også dokumenteret, at moderens alder ingen indflydelse har på antallet af mutationer, det er udelukkende faderen. Så i bund og grund burde det være faderens alder, der skulle være fokus på frem for moderens.

En af årsagerne til at det er sådan er, at kvindens æg blev skabt, mens hun endnu selv var et foster. Mandens sædceller derimod, skabes løbende, hvorved der i en højere alder er større risiko for celledelinger og mutationer.

Men lad os alligevel huske på, at langt de fleste børn bliver velskabte, også selv om faderen er 40+. Og som 40+ har han måske mere overskud og ro at give videre til sine børn.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Fordele og ulemper ved at være 40+ mor


Måske overvejer du at få et barn som 40+.
Hvad enten du ikke har børn eller du ønsker at få det sidste, så er du måske lidt i tvivl om det er passende.
Du tænker måske, at det vil blive for hårdt, eller at det vil være synd for barnet at have så gammel en mor. Og måske også gammel far.
Du er måske i tvivl om, du vil kunne følge med og være noget for barnet mange år frem.
Den slags tanker er selvfølgelig helt almindelige, jeg tænkte også selv over det, inden jeg fik mine børn.
Det er disse tanker, der ligger til grund for de fordomme, som florerer om at få børn lidt senere. Det kan endda være dine egne fordomme, da du måske selv er vokset op i en tid, hvor det blev anset for mest normalt, at få børn mens man var i 20’erne. I 1960’erne og 1970’erne syntes mange, at det var for sent at få børn efter man var blevet 30 år. I dag er levetiden længere, især for kvinder, er den forventede levetid over 80 år.

Selvfølgelig er der stadig ulemper ved at få børn senere, men helt klart også fordele.
Når du er 40+, vil du være forholdsvis afklaret omkring dine værdier og dine grænser. Du vil vide, at dit liv er værdifuldt lige her og nu, og du vil have overskud til at være tålmodig og tilgivende.
Desværre vil du også forholdsvis hurtigt efter at have fået dit/dine børn gå ind i overgangsalderen, og der vil dit behov for ro og refleksion måske være modsat barnets.

Der er nogle, der mener, at det er synd for børnene, at man får dem så sent. De mener, at man ikke vil kunne være noget for dem i særlig lang tid.
Igen må du huske på, at vi bliver ældre og er mindre nedslidte end tidligere generationer. Det at have børn vil holde dig ung og medvirke til, at du følger med i, hvad der rører sig i samfundet.
Du vil desuden have din livserfaring at trække på, det vil helt sikkert være en fordel at have det store overblik i mange situationer. Når børnene er i deres faser, vil du vide at livet er langt, at fasen er kort og at det hele nok skal løse sig.

I “Mor – sidste udkald“, kan du blandt andet læse Ritas historie. Hun er i dag 62 år, og kan fortælle om hvordan det var, da hun selv fik sin datter for 20 år siden og dengang var en af de få 40+ mødre.

Jeg vil nu ikke anbefale dig at vente med at få børn, hvis du har muligheden og lysten til det tidligere i livet. For det er sjovt at have børn, du vil lære en masse nyt og mange nye mennesker at kende. Du vil få børnenes venner på besøg, og huske dine egne lege som barn og give det videre til dem. Selvom du ikke har fået børn tidligere i dit liv, så synes jeg ikke, du skal være bekymret. Selvfølgelig skal du gøre op med dig selv og mærke efter om du har overskuddet og energien til at sætte dit barn i første række, de næste 20 år. Men hvis du føler at du kan, så skal det nok gå.
Selvfølgelig er du ikke helt så fysisk veltrimmet som 40+, som da du var 25 år.
Men du har noget andet med dig, som er lige så værdifuldt.
Du har din livserfaring.
Og du kan jo ikke have både ungdom og livserfaring.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Fødselsdag


Jeg har lige haft fødselsdag, jeg er nu 48 år.

Jeg er ikke ung, men jeg er heller ikke gammel. Jeg har en alder, hvor jeg kan fortælle om, hvad jeg lavede for 30 år siden, men jeg kan også tænke 30 år frem.
Jeg har stadig drømme, der kan føres ud i livet, men jeg har også mange erfaringer og oplevelser jeg kan referere til.

Alder og at være sig sin alder bevidst, hvad er egentlig det?

Det er meget forskelligt og også lidt tilfældigt hvordan vi lever og udfylder vores liv.
Jeg har altid haft en tro på mig selv og på fremtiden, og har ikke været bange for, at gøre noget andet end hvad flertallet syntes, at man skulle.
Jeg har udlevet flere drømme, og i mange år har jeg ikke haft ansvaret for andre end mig selv. Det har været herligt og frit.
Til gengæld er det også superdejligt at have ansvaret for andre, at have ansvar for at mine børn har det godt, at de vokser op til at blive nogle dejlige mennesker.

At være 48 år med små børn gør, at jeg på ingen måde føler mig gammel.
Jeg er her, jeg er mor, og jeg gør omtrent det samme, som andre mødre med børn gør.

Da min mor blev 48 år, var jeg selv 24 år, og havde været flyttet hjemmefra i 5 år.
Sjovt at tænke på hvor forskelligt vores liv har formet sig. Der er ikke noget, der er rigtigt og noget der er forkert. Tilfældet og skæbnen har stor indflydelse, men det at have fået børn er fantastisk. Så er det ikke så væsentligt i hvilken rækkefølge det sker. De har givet en hel ny værdi til mit liv, og en udefinerbar tilfredshed over at kunne give stafetten videre til fremtidige generationer.

Jeg er 48 år, min mand er 50+ år, vores søn er 5 år og vores datter er 4 år.
Er det ikke fantastisk?

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Endelig blev Ulla mor


En af de medvirkende i “Mor – sidste udkald” er blevet interviewet af Ude og Hjemme. Det er blevet til en stor, flot dobbeltsidet artikel i starten af bladet, midt i april.

Ulla Ude og Hjemme April 2013_web
Journalisten besøgte Ulla hjemme, og Ulla fortalte sin historie i korte træk.

Du kan læse artiklen her.

Kort fortalt kunne Ulla og hendes mand ikke få børn. De forsøgte i 10 år uden resultat, og først da de var indstillet til adoption, blev Ulla naturligt gravid. Ulla var blevet 40 år, da hun fødte en pige, og 16 måneder senere, fik de en pige mere.
Måske minder din historie lidt om Ullas, eller også er den helt anderledes.
I “Mor – sidste udkald” møder du 10 kvinder i meget forskellige livssituationer, og her vil du sandsynligvis kunne finde en, der er i en situation, der minder om din. Forskellen på interviewet i Ude og Hjemme og hvad Ulla fortæller i “Mor – sidste udkald” er, at hun i bogen går dybere omkring de tanker, hun har om at blive mor.

Synes du, at Ulla er modig, at hun stiller op til interview i et landsdækkende blad omkring sin situation?
Det synes jeg, at hun er. Det at hun åbent fortæller om sin situation, det er flot.
Mange 40+ mødre føler en lille smule skam omkring deres alder.
Men det er der overhovedet ingen grund til. Der jo intet at skamme sig over.
Det er fantastisk at få børn, og som i Ullas tilfælde, hvor hun havde forsøgt i 10 år, kan det være godt at blive mindet om, at naturen ind imellem viser os, at vi ikke kan planlægge, styre og bestemme alting selv.
Kroppen var først klar til at Ulla fik børn, da hun havde opgivet drømmen.
Det er tankevækkende.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her eller på MØDESTEDET.  Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Arbejdslivet før og efter børn


Os der får børn, når vi er omkring 40 år, er i en lidt anderledes situation arbejdsmæssigt, end en yngre mor er. Det er dog hverken entydigt en fordel eller en ulempe, det afhænger af, hvordan vi arrangerer os, og hvordan vores arbejdsliv tidligere har forløbet.

Ulempen ved at være 40+ er, at hvis du efter at have fået dine børn, har mistet dit arbejde, eller har prioriteret børnene, mens de var små, så kan det være svært igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der vil alderen ofte tælle imod, og efter nogle års pause, kan du risikere, at være blevet overhalet af yngre kræfter.

Det er dog aldrig en god idé at fokusere på begrænsninger.

Derimod kan du se på de områder, hvor det er en fordel at være 40+, når arbejdsliv og familieliv skal kombineres på en harmonisk og hensigtsmæssig måde.

Hvis du får dit første barn, når du er omkring 40 år, så har du haft mange år til at dygtiggøre dig og oparbejde en solid erhvervserfaring. Du har haft mange år til, at opnå en sikkerhed der gør, at du kan ændre dit arbejdsliv i en ny retning. Din livserfaring giver dig rum til at tænke i nye baner og du kan overveje muligheder, der giver mere tid og overskud til de børn, som er blevet centrum for din opmærksomhed og energi.

Du kan læse meget mere i “Mor – sidste udkald“, hvor jeg har opsummeret dine muligheder, så du kan finde inspiration til den rette løsning for dig og din familie. Du vil finde mange forskellige forslag til andre måder at sammensætte et arbejdsliv, der giver mere plads til dig, der hvor du er i dit liv som 40+ og mor til småbørn.

Hvis du selv har ændret dit arbejdsliv, må du meget gerne fortælle om det, så vi kan inspirere hinanden.

Skriv her under kommentarer, eller send en mail til mig.

Du er også meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til andre.

Så du Charlotte og mig i TV2 Lounge?


I flere måneder har jeg siddet alene ved min computer og arbejdet på min bog “Mor – sidste udkald.” Det har været en spændende proces, der har været mange ting at tage stilling til, og meget nyt der skulle læres. Generelt har jeg  holdt lav profil omkring min og mine børns alder, men når bogen så er trykt, pressemeddelelsen sendt ud, så begynder der at komme respons fra medierne. Pludselig finder jeg mig selv, sammen med Charlotte, en af mødrene fra bogen, i TV2 Lounges bløde sofa i et direkte TV interview. En spændende oplevelse, men også lidt grænseoverskridende at sidde og tale om personlige overvejelser og om fordomme i en direkte udsendelse. Der er heldigvis ikke noget at skamme sig over. Jeg er mor, jeg var 42 år, da jeg fik mit første barn og næsten 44 år, da jeg fik min datter.

Der er fordele og ulemper ved min alder, men i virkeligheden er det jo meget livsbekræftende, at så mange af os kvinder, føler os stærke nok til at få børn som 40+.

I TV indslaget, var der mest fokus på fordomme og karriere, ikke så meget på selve indholdet af bogen. Men på 8 minutter, kan man ikke nå meget. Det gode ved at deltage i indslaget har været, at flere kvinder, der overvejer at få børn i en senere alder, nu kender til “Mor – sidste udkald”  og vil blive bekræftet i, at det er helt i orden.

Sitet mor40.dk er endnu ikke helt optimalt. Hen af vejen forbedrer jeg det, det kommer lidt af gangen, jeg skal lære WordPress og meget andet undervejs. Mit håb er, at mange 40+ mødre vil finde dette site og få lyst til at deltage aktivt med udveksling af erfaringer og betragtninger.

Hvis du har lyst til at se indslaget fra TV2 Lorry, er der et link her.

Hvis du vil købe bogen, så send en mail til mig, så sender jeg betalingsoplysninger. Indtil den 8. april koster den kr 200,- + forsendelse, mod normalpris på kr 239,-. Ellers kan den købes hos diverse boghandlere.

Mor-sidste udkald Omslag IKON

Send til: kontakt@mor40.dk

Og hvis du har læst bogen, og vil give ris, ros eller andre kommentarer, så skriv til mig på kontakt@mor40.dk, så sætter jeg det ind det rigtige sted.