Nu er det smart at være ældre mor


Da jeg selv blev gravid for nu omkring 10 år siden, kunne jeg på nettet, i diverse graviditetsfora, læse unge mødre udbasunere deres væmmelse ved 40+ mødre.

Det var mærkeligt at læse og gjorde, at jeg søgte efter andre og mere bredspektrede vinkler på det at blive 40+ mor.

Der var ikke meget om emnet. Størst fokus var der på risikoen for at få vanskabte børn, og at det var meget vanskeligt at blive gravid.

Det var på den baggrund jeg startede denne hjemmeside og i 2013 skrev og udgav bogen Mor – sidste udkald.

Jeg syntes at der var brug for en anden og mere alsidig vinkel, så jeg bad 10 forskellige 40+ mødre fortælle deres historie med deres udfordringer og hverdag.

Dengang var den gængse opfattelse, at det var lidt synd for børnene, at de havde sådan en gammel mor. Og den opfattelse tog mange mødre til sig og var lidt flove over, at de var sådan nogle gamle mødre.

Børn og familieliv er jo et evigt interessant emne og medierne vender jævnligt tilbage til emnet, ofte ved forårstid. Det er jo der hvor nyt liv spirer frem.

Men i år er det anderledes.

Der er kommet en ny og meget omfattende undersøgelse fra Århus, som mere eller mindre konkluderer at det er BEDRE for børn at have en ældre mor.

Ikke længere noget med at det er acceptabelt, men nu er det ligefrem bedre.

Undersøgelsen konkluderer at børnene bliver gladere, mere kompetente og klarer sig bedre i livet, når mor er ældre. Og det er ligefrem jo ældre des bedre.

Er det ikke lidt sjovt?

Så nu kan vi ranke ryggen og gå ud i foråret med vores rynker og grå striber i håret og stolt sige, ”nej jeg er ikke mormoren – jeg er moren.

Når det så er sagt, synes jeg ikke man skal tage det som en konkurrence.

For hvad er det dog vi konkurrer om?

At være den bedste mor?

Det vil være helt forkert at vente med at få børn til man er 40+, hvis man har lyst til at blive mor mange år tidligere. Vi bliver helt klart den bedste forælder til vores børn, når vi får dem, når vi har overskuddet, lysten og energien til at få børn.

Og bare rolig, det er ikke hårdere for gamle mødre at klare ungernes første år med reduceret søvn, end det er for yngre mødre. Det er også individuelt.

Mit håb til al denne snak om mødres alder er, at vi bare alle sammen accepterer, at det er helt fint at få børn, når vi nu engang får dem.

Ikke noget med at det ene er bedre end det andet.

Der er fordele og ulemper ved begge.

Men det gode ved konklusionen af Århusundersøgelsen er, at vi 40+ mødre ikke længere er sat i bås som gamle nokkefår, som har truffet en uansvarlig beslutning ved at få børn sent.

Vi er om noget meget ansvarlige, vi har jo erfaringen.

Jeg tror dog ikke på mange mediers konklusion, om at nogle får børn sent, fordi de først skulle have karrieren og det ene og det andet på plads først.

Heldigvis er det at få børn stadigvæk noget vi ikke kan styre til perfektion, så børn kommer ikke altid når vi ønsker eller venter det, de kommer, når de kommer.

Og så er det vores opgave, at følge disse nye mennesker i den rigtige retning fremover.

Og måske er vi ret godt rustet til det.

Læs ”Ældre mødre har de gladeste børn” fra Videnskab:

Artikel i Videnskab.dk

Artikel i Videnskab.dk: Ældre mødre har de gladeste børn

Du kan læse afhandlingen: Maternal age HER

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar øverst i taleboblen. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Jyllands-Posten skriver om ældre nybagte mødre


Selvom det er ved at være mere almindeligt at blive mor som 40+, er det stadig avisstof.
I starten af sommerferien blev jeg interviewet af journalist Morten Zahle fra jyllands-posten.dk.

Jyllands-posten 6-7-2015

Du kan læse artiklen her, hvis du har adgang til Jyllands-Postens netavis.

I artiklen er der fokus på, at der i dag er langt flere 40+ mødre, som får børn.
Det er altid interessant at kigge på lidt statistik, og det har journalisten også taget med i artiklen, her citeret:
”I 2014 blev der født 2.223 børn af mødre, som var 40 år eller derover. Det er en stigning på 12 pct. i forhold til for syv år siden og på 76 pct. sammenlignet med for 14 år siden. Et kig i statistikken viser, at der i 2014 for første gang også var fem nyfødte med mødre på 49 år og tre nyfødte med mødre, der havde rundet 50 år.”

Han har også lagt en ny oversigt over mødrenes alder:

Levendefødte efter alder og tid

Alder 1979 1986 1993 2000 2007 2014
40 år 146 300 373 556 874 899
41 år 100 160 252 314 516 567
42 år 70 109 172 201 292 367
43 år 33 55 79 105 158 203
44 år 24 27 45 55 78 81
45 år 7 11 14 24 32 47
46 år 6 5 8 4 20 31
47 år 1 2 2 0 6 12
48 år 0 0 1 2 7 8
49 år 0 0 0 0 0 5
50 år 0 0 0 0 0 3

Det er faktisk interessant, at der er kommet så mange 45+ i løbet af de sidste 10 år.

Hvis du selv vil kigge lidt statistik, så se fx her:

Men måske er du slet ikke interesseret i statistik.

Måske vil du meget hellere vide noget mere om det der med at få barn som 40+.

Hvis du er i gang med at blive gravid eller allerede er det, er du måske begyndt at tænke lidt mere over din alder end ellers.
Det gjorde jeg selv, og da jeg ikke fandt noget om emnet, valgte jeg selv at skrive bogen Mor – sidste udkald.

Mor-sidste udkald Omslag IKON

Jeg ville selv gerne høre om andres erfaringer, derfor fandt jeg 10 forskellige 40+ mødre:

  • ANNIE der har en voksen datter, finder en yngre mand og får søn som 46-årig.
  • CHARLOTTE afslutter et barnløst forhold, finder yngre mand og får to piger.
  • LISA er selvvalgt enlig mor til pige og dreng, og har valgt en ukendt donorfar.
  • BARBARA har teenagebørn og får en uplanlagt efternøler.
  • SERPIL har voksne sønner, og får en søn og et barnebarn indenfor få år.
  • BRITT er fraskilt, 50+ og har en datter, der er skolebarn.
  • MALENE og hendes mand adopterede en dreng, på to et halvt år, fra Kina.
  • ULLA har forsøgt at få børn i 10 år, og får til sidst pseudotvillinger som 40+.
  • CECILIE der bor i Udkantsdanmark, fik både datter og tvillingedrenge som 40+.
  • RITA der er 62 år, har hjemmeboende datter på 20 år.

Hvis du ikke allerede har læst Mor – sidste udkald, så kan du købe den HER og nu for kun 150 kr inkl forsendelse. Du kan betale med Mobilepay, Swipp eller gennem almindelig bankoverførsel, alt efter hvad du synes er bedst.

Hvis du allerede har læst Mor – sidste udkald, og har lyst til at fortælle din egen historie, eller læse lidt om andre på en mere levende måde, så er den lukkede Facebookgruppe:  mor40+gruppen en god mulighed. Den vokser stille og roligt, og for øjeblikket er der over 80 med i gruppen.
Mødrene er jævnt fordelt rundt om i Danmark.
Du skal være velkommen.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar øverst i taleboblen. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

At blive 50 år – som mor med mindre børn

Så nærmede den store dag sig.
Dagen hvor jeg blev 50 år.

Jeg var godt nok i tvivl om, hvordan jeg skulle lade dagen forløbe.

  • Skulle jeg fortie den i stilhed?
  • Skulle jeg tage ud og rejse helt alene ned af Amazonas?
  • Skulle jeg tage familien med på en forlænget weekend med Oslobåden?
  • Eller skulle jeg holde en fest?

Efter at have tænkt en tid, faldt valget på at holde en fest med den nærmeste familie og venner.
Og deres børn.
Det er på en eller anden måde blevet sådan, at der er en del med børn i min omgangskreds.

Da jeg blev gravid første gang, troede jeg, at jeg ville være den eneste med børn i den aldersgruppe.
Men så var der pludselig andre, der også var blevet gravide, eller som blev det nogle år senere.

Så fra at have været en håndfuld gamle venner, der var enten barnløse eller med store børn, var vi nu blevet en håndfuld børnefamilier med børn i alderen 3-9 år.

Og det var en så hyggelig, dejlig og livsbekræftende fødselsdag.
Og et skønt minde at give videre til mine børn, at det var store legedag, da deres mor blev 50 år.
Som min søn på 7 år sagde, så var det den sjoveste fødselsdag, han nogensinde havde været til.

Jeg er glad og taknemmelig, og det viser, at det ikke er til at vide, hvordan livet forløber.

Ens venner behøver jo ikke at være jævnaldrende.
Jeg har fundet venner og omgangskreds alt efter hvilken situation, jeg har været i.
Da jeg var single og rejste meget i og omkring i verden, var det der, jeg fandt min vennekreds.
Som det er i dag, hvor jeg er i en børnefamilie, så er det der, jeg identificerer mig og har mine venner.

Jeg synes stadig, livet er en rejse.

Ingen kender fremtiden, men hvor er det bare dejligt at have børn omkring sig som 50-årig.
Alternativet, at der slet ikke var nogen, eller at de var flyttet hjemmefra, er jo lidt mere kedeligt.

Så jeg nyder min situation, og tager det som den største gave.

Når det kommer til stykket, er man bare den, man er.
Når man er blevet lidt ældre, har man lært sig selv lidt bedre at kende.
Og man har flere oplevelser og erfaringer at trække på.
Som i sidste ende kan komme ens egne børn til gode.

Det er dejligt at give noget videre.

Det vil jeg også gøre til dig, der endnu ikke har anskaffet Mor – sidste udkald.

Nu kan du købe den til kun 150 kr inkl forsendelse.

Bogen er jo kun 2 år gammel, så Mor – sidste udkald er stadig aktuel og ikke spor gammel.

Og som noget nyt, kan du betale med både mobilepay og swipp udover almindelig bankoverførsel.

I ”Mor – sidste udkald” er det ikke mig, men 10 andre kvinder der fortæller deres historier. Ikke om deres 50 års fødselsdag, men mere om de tanker og baggrunde de hver især har. Hver kvinde får masser af taletid, og det er de samme emner, de taler ud fra, men har vidt forskellig indgang til.

Hvis du selv går med tanker om at skulle blive 40+ mor og gerne vil have nogle at spejle dig i, så kan du sikkert finde en historie, der minder lidt om din. Selvom der jo er 1000 andre historier, og ingen er ens, er der altid paralleller.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar øverst i taleboblen. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Er det en god idé at få barn som 40+


M i barnevogn
Jeg har altid følt mig ung.
Det gør jeg faktisk også i dag, selvom jeg egentlig ikke er det længere.
Alder var derfor ikke noget, jeg tænkte så meget over, da jeg havde mødt den kommende far til vores børn.
Han følte sig nemlig heller ikke gammel.

Jeg synes ikke, det er vigtigt at tænke så meget på selve alderen.
Det der er vigtigt, er at mærke efter, om man nu er klar til at være mor de næste mange år ud i fremtiden.
Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at vi fik vores børn.
Dem ville jeg ikke undvære.
Og en skræmmende tanke at hvis jeg havde tænkt over min alder, og tænkt at jeg var for gammel, så var de slet ikke kommet.

Det kan da godt være, at jeg er den ældste mor i mine børns klasse.
Men det gør ikke noget.
Alder er ikke så vigtig.

Da jeg var blevet gravid første gang, så kom alle de der tanker pludselig til mig.
Hvad så når mit barn skal starte i skolen?
Og når de skal flytte hjemmefra, er jeg så og så gammel.
Det var tankevækkende.
Derfor søgte jeg efter en bog om emnet og fandt ingenting.
Det er derfor jeg skrev ”Mor – sidste udkald”.

Det jeg havde mest brug for dengang, var at høre andre kvinders historier, fortalt af dem selv.
Deres tanker om fremtiden, hvordan de klarer hverdagen og om de blev mødt med fordomme.

Du har måske også lyst til at læse bogen, og se om der er en der er lidt i samme situation som dig.

Der kan du læse om 10 meget forskellige kvinders overvejelser og erfaringer som 40+ mor.

Køb bogen her for kr. 189,- inkl moms og forsendelse.

Send en mail til kontakt@mor40.dk med dine kontaktoplysninger, og hvortil bogen skal sendes, så vil du få besked om betaling.  

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Septemberdebat på dr.dk og det at blive ældre forældre

På DR.dk tog de sidst i september emnet om børn op igen.
I en debatartikel spørger de om, hvad der er vigtigst: at have en lang ungdom, hvor man kan gøre, hvad der passer én, eller stifte familie mens tid er.

DR -er en lang ungdom vigtigere end nedsat frugtbarhed

De fleste der deltog i debatten, havde fået børn, mens de var i 20’erne.
Og var glade for det.
Nogle af dem mente, at det var helt fint, at få børn mens de var studerende, mens andre mente det modsatte.
Generelt var de fleste dog ret enige om, at det ikke var godt at få børn sent.
Der var endda én, der bebrejdede sine egne forældre, at da havde fået hende, da de selv var sidst i 30’erne. At de nu var for gamle til at være noget for hendes børn.

Det er en dårlig idé, at nedgøre de flere og flere i 30’erne og 40’erne der vælger at få børn.
Der er utrolig mange grunde til, at folk får børn senere.
Men uanset hvorfor er ældre forældrene generelt helt og aldeles afklarede omkring, at de har overskud og plads i deres liv til børn.
Selvom vi hører om faldende fertilitet og risiko for downs syndrom, så bliver langt de fleste gravide uden indgreb og gennemlever en helt normal graviditet og fødsel.

Der bliver dog fra medierne ofte sat fokus på hvor hårdt, hvor dyrt og hvor besværligt det er at få børn.
Besværligt er det til tider, men det er også dejligt, vidunderligt og livsbekræftende, og det opvejer klart de mindre gode sider.

I “Mor – sidste udkald” er Rita på 62 år en af de medvirkende 40+ mødre.
Hun fik en datter, da hun var 30 år og igen da hun var i 40’erne.
Hendes børn er voksne nu, men hun fortæller om, hvordan det var.
At det var lidt svært med kvindesagen, for de snakkede så meget om, at det var vigtigt at kvinderne kom ud og fik karriere, og at de ikke skulle tænke så meget på det der med moderskab.

Rita fortæller videre, at hun faktisk som 62-årig er lidt stolt over at have en hjemmeboende datter på 21 år. Hun ser det som en styrke, at hun kan tale med om ting, der rører sig i samfundet for de unge.
Hun kan ikke se, at der har været dårlige ting ved at få børn i 40’erne. Hun var mere afklaret, og hun syntes, at det var en stor fordel at have mere erfaring.

Hvis du selv er tvivl om, det er en god idé, at få et barn når du er omkring 40 år, så tag og læs Ritas historie i “Mor – sidste udkald“.
Der vil du udover Rita møde 10 kvinder med meget forskellige baggrunde fortælle.
Du vil kunne læse om deres udfordringer, overvejelser og erfaringer.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Hvorfor føder vi færre børn?

For et par dage siden havde Politiken en artikel:
Hver femte baby i EU har en mor på over 35 år

Hver femte baby i EU har en mor på over 35 år

Sådan er det også i Danmark, 21,4 % af de fødende i 2013 var over 35 år.
Jeg har kigget lidt på de nyeste fødselsstatistikker på Statens Seruminstitut.
Især en ting springer i øjnene.
Det er det faldende fødselstal.

Siden 2010 har fødselstallet været stærkt faldende, det er faktisk faldet med mere end ti procent (11,7%) på bare fire år.

Hvorfor er det det?
Hvad er det som gør, at så mange har fravalgt at få børn i de senere år?
Er det krisen?
Er kommende forældre bange for, at de ikke har råd til et barn?
Artikler som dagens i Politiken: Danske børn ‘koster’ en million kroner i gennemsnit, vil naturligvis afskrække en del.
Men hvad er bedst: at have en familie og ingen penge, eller at have penge og ingen familie?
Jeg vil sige, at familien er vigtigere end pengene.
1 million kroner lyder jo også af rystende mange penge, men det skal ses over hele barnets liv. Og i gennemsnit. Det kan sagtens gøres meget billigere.
Som Charlotte i Mor – sidste udkald fortæller, er en god ting ved at få børn lidt senere, at de har fået så meget tøj og udstyr af venner med ældre børn, at de første par år har været stort set omkostningsfrie.

Det kan også være at mange ikke har fået børn, fordi de ikke kan, selvom de gerne ville?
Jeg kender flere der først har fået senere af netop den grund.
Der er mange faktorer der påvirker vores evne til at blive gravide, og en af dem er stress. Hvis man stresser over ikke at kunne blive gravid, eller over sin arbejdssituation, så kan det godt være en grund til at barnet bare ikke kommer.

Men gør det egentlig noget, at vi som samfund ikke får så mange børn?
Ja lidt.
Et fald på mere end 10 % fødte børn på landsplan i løbet af bare fire år, vil have  konsekvenser allerede nu, med færre børn i institutionerne.
Og om få år i skolerne.
Flere ledige pædagoger og lærere til følge.

Jeg tror nu ikke, vi skal være bekymret for om samfundet bryder sammen, fordi vi ikke får så mange børn i en periode.
Befolkningsantallet vokser nemlig alligevel.
I 2013 var der et fødselsoverskud på 3416 (dvs fødte minus døde).
Til sammenligning var der en nettoindvandring (indvandring minus udvandring) på 32911.
Så i 2013 var befolkningstilvæksten på over 36.000.
Men da de fleste indvandrede er voksne, eller store børn, vil gruppen af ældre vokse, også set i lyset af at vi lever længere.
Hvem skal så passe os, når det bliver vores tur til at blive gamle?
De børn vi aldrig fik eller robotter?
Som en af mødrene siger i “Mor – sidste udkald”: “Man kan fortryde de børn, man ikke fik, men jeg tror ikke, man kan fortryde de børn man får.”

Jeg har i hvert tilfælde ikke fortrudt mine.

Havregrød

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar øverst i taleboblen. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Skal kvinder over 45 år kunne få børn med kunst befrugtning?


DR2 Deadline tog tirsdag den 8. april 2014 emnet op til debat mellem filosof Thomas Søbirk Petersen og Lillian Bondo fra jordemoderforeningen.

Thomas Søbirk Petersen argumenterede for, at kvinder op til 55 år skulle kunne få foretaget kunstig befrugtning, uden at det skulle være strafbart.
Som det er i dag, vil en læge eller anden sundhedspersonel, kunne få 4 måneders fængsel for at hjælpe en kvinde på 46 år og derover til at blive gravid gennem fertilitetsbehandling. Han pointerede også, at kvinder over 45 år selv er i stand til at træffe beslutning omkring graviditet for eget vedkommende.
Lillian Bondo begrundede forbuddet med, at der var alt for store risici forbundet med en graviditet for kvinder i den alder.

Du kan se klippet her, ca 19 minutter inde:

Deadline den 8 apr 2014

http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-581#!

Der fødes omkring 60.000 børn om året.
De sidste par år har tallet dog været faldende, og i 2013 blev der kun født godt 53.000.
På trods af det drastisk faldende fødselstal, er der en gruppe kvinder, der fortsat føder børn og det er 40+ kvinderne.

Statistik 2013

Det at få børn er efter præventionsmidlets opfindelse, et valg vi selv træffer.
Og vi træffer det, når vi føler, at vi er parate til at få børn og når vi føler, vi har fundet den rette partner at få børn med.

Der er dog nogle kvinder, der vælger at få børn alene, uden en mand.
Det er en stærk og selvstændig beslutning, og der er ingen tvivl om at de har gennemtænkt deres situation grundigt. Og at de vil blive lige så gode mødre for deres børn, som alle andre mødre.

I statistikken kan vi se, at der var 114 mødre over 45 år, der sidste år fik børn og af dem var de 31 førstegangsfødende.
Det er en høj alder at få sit første barn i, men det er de sikkert selv fuldt ud klar over.
Men hvis de har mærket med sig selv, at de har energien og overskuddet til at sætte et barn i verden, så er det da fint.
Hellere en gennemtænkt og overvejet graviditet end et uheld hvor barnet fra starten af ikke er ønsket.

I stedet for at pege fingre af de reelt meget få mødre, der vælger at få barn sent eller alene, så synes jeg hellere, vi skal byde de nye danske verdensborgere velkommen til livet.

Det er da dejligt med ønskebørn, hvad kan vi som samfund ønske os mere?

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Rekordmange nybagte fædre er over fyrre


Artikel i Politikens webavis:

Rekordmange nybagte fædre er over 40

http://politiken.dk/forbrugogliv/ECE1871846/rekordmange-nybagte-faedre-er-over-fyrre

Det er i disse år ved at være almindeligt, at mænd får børn senere, som 40+.
Det er sikkert ofte af de samme årsager, som at flere kvinder bliver 40+ mor.

Samfundet har ændret sig, vi bliver ikke så nedslidte, da vi ikke arbejder så fysisk hårdt som i tidligere generationer.
Men vi føler os også unge i længere tid.
Der er helt afgjort mange mænd på 40 år, der ikke føler sig modne nok til at stifte familie.
I princippet er det mange af de samme tanker og overvejelser 40+ fædre og mødre har.
Så 40+ fædre vil også få udbytte af at læse Mor-sidste udkald.

Jeg kunne dog godt tænke mig at skrive et afsnit om 40+ fædrene.
Så hvis du er en 40+ far eller kender en der er det, så må du meget gerne kontakte mig på mail.
Jeg vil gerne vide lidt om hvorfor du får børn på det tidspunkt, og dine tanker omkring det. Jeg vil interviewe dig efter den samme skabelon som 40+ mødrene har fortalt om sig selv.
Du må meget gerne være 50+.

Kontakt mig på mail. kontakt@mor40.dk

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Sandwichgenerationen


Det er fantastisk at få børn. Selvom det kan være hårdt, giver det større perspektiv på livet. Det gør, at vi kan sige, at det er derfor, vi er her.
For at give stafetten videre.

Vi er selv børn af vores forældre. Det er faktisk først, når vi selv får børn, at vi rigtigt kan forstå vores forældres valg og bevæggrunde. Vi bliver først rigtigt voksne, når vi selv har fået børn.

Vi der får børn som 40+, ser ofte vores egne forældres alder som en fordel.
Vores børns bedsteforældre har som regel nået pensionsalderen og har derved tilsvarende mere tid. Tid som de indimellem gerne vil bruge sammen med deres børnebørn.

Men ikke alle forbliver friske og raske, når de kommer op i alderen.
Nogle bliver pludselig ramt af sygdom og falder drastisk tilbage på kort tid.
Fra at være friske, stærke forældre, der er aktive og deltager i alle mulige ting, kan de pludselig have meget brug for hjælp.

Og der står du, som 40+ med små børn.

Lige da du fik børn var det fantastisk og dine egne forældre virkede udødelige.
Men pludselig ændrer det sig.

Du ved, at du skal være der for dine børn, men skal du ikke også hjælpe dine forældre?
Dine forældre som altid før har været der for dig og hjulpet, når du havde brug for det.

Så kan du føle dig klemt.

Som pålægget i en sandwich.

Så er du blevet en del af sandwichgenerationen.

Det kan komme pludseligt, for der er ikke garanti for evig sundhed.

Dine børn er stadig små, men du kan vælge også at hjælpe dine forældre.
Ikke alle ældre egner sig til at få offentlig hjælp.
Selvom det er hårdt og du har travlt, er det også livsbekræftende.
Det giver mening, og du lærer dine børn, at det er vigtigt, at vi tager os af hinanden.
Det er en del af livet at blive gammel, ligesom det er en del af livet at tage sig af hinanden.
Men du må passe på ikke at overbebyrde dig selv, hvor der er risiko for stress og sammenbrud. For hvem er der så til at tage sig af dig?

Når du er i sandwichgenerationen skal du prioritere og finde den rette balance.
Den kender kun du.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Barbara blev gravid som 42-årig


“Jeg så det som en dejlig overraskelse,” fortæller Barbara, som i dag er 48 år.
Barbara er blevet interviewet til en artikel i Hendes Verden, men hun er også en af de kvinder, der har medvirket i “Mor – sidste udkald.”

I artiklen i Ude og Hjemme fortæller Barbara, at hun uplanlagt blev gravid som 42-årig med sin mand, som hun i forvejen havde to halvstore børn med.

I dag er Barbaras tre børn henholdsvis 19, 15 og snart 6 år, så der er stor aldersforskel. Barbara fortæller, at der er udfordringer ved at have børn i forskellige aldre, men også at børnene har stor glæde af hinanden. Du kan læse artiklen her.

Forside lille

Artiklen er skrevet af journalist Lise Petersen, og fotograferet af Hanne Paludan Kristensen til Hendes Verden nr 41, der udkom den 7. oktober 2013.

Hvad du imidlertid ikke kan læse i artiklen, men derimod i bogen, er de mere dybdegående fortællinger. De 10 kvinder i Mor – sidste udkald sætter fokus på forskellige ting, der er vigtige for lige præcis dem. Barbara var meget klar til at blive mor en sidste gang, og så ikke noget problem i det. Andre kvinder i bogen fortæller om, hvordan de har oplevet fordomme omkring at få barn senere end gennemsnitsdanskeren. De fortæller om fordelene og ulemperne, indretning af familielivet, og hvilke erfaringer de har at give videre til kommende 40+ mødre. I bogen fortæller Barbara og de ni andre kvinder mere indgående og mere personligt om glæder, sorger og overvejelser.
Du kan købe Mor – sidste udkald her, for 199 kr inkl moms og forsendelse.

Det er stærkt, at Barbara har haft lyst og mod til at medvirke i et interview i et ugeblad.
At stå frem, lade sig fotografere og fortælle om sit valg i livet.
På den måde viser hun andre, at hun er stolt af sit valg.

Hvis du har kommentarer omkring dette, er du velkommen til at skrive en kommentar, her øverst i taleboblen, eller på MØDESTEDET. Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kontakt@mor40.dk.

Husk at tilmelde dig Nyhedsbrevet øverst på siden, så bliver du holdt ajour med det nyeste. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet igen.